Konkurrencebetingelser på GARDENA's Instagram side

Gardena_Danmark oprettes og drives af:

 

GARDENA
Lejrvej 19
3500 Værløse
Nicolai.Klein@husqvarnagroup.com

 

Konkurrencerne er hverken sponsoreret, støttet, administreret af, eller associeret med Instagram. Ved afgivelse af tilladelser og informationer gives disse til GARDENA, der er en del af Husqvarna Group, ikke til Instagram.

De oplysninger, der måtte gives i forbindelse med konkurrencer, er udelukkende til brug for den pågældende konkurrence og vil ikke blive brugt i andre sammenhænge eller videregivet til tredjepart. Du vil som deltager i konkurrencen via Instagram udelukkende få tilsendt meddelelser, der omhandler konkurrencen.

 

Regler for deltagelse

  • Du må kun deltage i konkurrencen én gang (kun ét bidrag pr. deltager). Hvis du skriver flere kommentarer som konkurrencebidrag, er det kun dit første bidrag, der tæller.
  • Du må gerne dele og synes godt om konkurrencen, men det er ikke et krav for deltagelse.
  • Ansatte i GARDENA og Husqvarna Group og pårørende til disse må ikke deltage i konkurrencen. Det samme gælder for GARDENA og Husqvarna Groups samarbejdspartnere og pårørende til disse.
  • Du skal være fyldt 18 år for at deltage.
  • Du skal være bosiddende i Danmark for at deltage.
  • Vi forbeholder os retten til at slette upassende bidrag eller bidrag, der strider mod konkurrencereglerne. Deltagere, der forsøger at manipulere konkurrencen, udelukkes ligeledes fra konkurrencen.
  • Vi tager ikke ansvar for fejlagtige eller for sent indkomne bidrag. Heller ikke bidrag, der er blevet skjult af Instagram på grund af spam eller lignende.

 

Vinder

Vinderen udtrækkes på den dato, der er opgivet i Instagram opslaget. Hvordan vinderen udtrækkes, vil være angivet i Instagram opslaget. Vinderen offentliggøres umiddelbart efter udtrækning ved, at GARDENA svarer vinderen i konkurrencens Instagram tråd. Her vil vinderen blive bedt om at kontakte GARDENA enten per e-mail eller via en Direkte besked på Instagram. Svarer vinderen ikke inden for 5 dage, trækker GARDENA en ny vinder af konkurrencen.

 

Præmie

Præmien for den pågældende konkurrence er opgivet i selve Instagram opslaget, og det samme er præmiens værdi.

 

Præmierne kan ikke byttes til kontanter eller andre alternativer med den undtagelse, at leverandøren af præmien i omstændigheder uden for dennes kontrol forbeholder sig retten til at erstatte præmierne med tilsvarende alternativer af samme eller større værdi. Præmierne er personlige, og vinderne afholder selv evt. konkurrenceafgift til SKAT.

 

Præmien vil blive leveret elektronisk eller per brev- eller pakkepost. GARDENA fralægger sig ethvert ansvar for beskadigelse eller bortkommen af præmien under levering af eksterne leverandører.

 

Kontakt

Spørgsmål om konkurrencer rettes til GARDENA på Nicolai.Klein@husqvarnagroup.com

 

Held og lykke!