Efteråret er svampesæson

Udstyret til svampesamling begrænser sig til en kurv at have dem i og en kniv til at skære dem over med. En svampebog til identifikation er naturligvis uundværlig. Sådan en bør du altid have med dig, når du tager på svampejagt. Et forstørrelsesglas er også på sin plads, så du kan tage et nærmere kig på svampe, som du eventuelt ikke genkender.

Hvis du er nybegynder inden for svampesamling, er det bedst at tage en anden, der har omfattende viden om svampe, med dig på din jagt, for det er ikke nemt at finde de rigtige, når man ikke har erfaring. Mange aftenskoler arrangerer svampeplukketure – og her kan du også lære om de absolut vigtigste ting, når du begynder at plukke svampe, og hvor du kan finde svampe i omegnen.

Vigtige regler ved svampeplukning:

• Prøv ALDRIG svampe, som du ikke kan identificere, heller ikke selv om de dufter godt og ser lækre ud. Skinnet kan bedrage, og det er ikke sikkert, at dit eventyr ender godt.
• Hvis du vil plukke svampe, som du ikke kan identificere, og tage dem med hjem for at slå dem op og se, om de er spiselige, skal du sørge for at tage rødderne med dig. Ellers er det lige meget, om du trækker svampene op af jorden eller skærer stokken over.
• Pluk aldrig gamle eller meget små svampe eller svampe, som dyrene har bidt af eller trukket op af jorden.
• Det er bedst at spise svampene samme dag, som du har plukket dem, da de hurtigt bliver dårlige.
• Spils aldrig rå svampe.
• Hvis du er nybegynder inden for svampeplukning, er det bedst IKKE at gå på jagt alene.
  
  De mest populære svampe, man kan finde i vores skove, er bl.a. spiselig rørhat, brunstokket rørhat og kantareller. Her følger korte beskrivelser af disse svampe.

Den mest populære svamp blandt svampejægere er den spiselige rørhat, eller Carl Johan. Det tyske navn 'Herrenpilz' – "herremandens svamp" – er afledt af den kendsgerning, at denne svamp traditionelt, når den blev fundet, skulle overdrages til godsejeren eller landbesidderen.

Spiselig rørhat hører til slægten boletus, der er kendt for sit faste kød. Dens glatte hat kan nå en diameter på 5-25 cm. Hatten er lys til kastanjebrun. Rørene på undersiden af hatten er hvidlige, når svampen er ung, men får med tiden en grønlig-gul farve. Stokken er formet som en kølle og dækket af fine, hvide mønstertegninger. Spiselig rørhat kan samles fra september til november i nåleskove, under grantræer og – som tommelfingerregel – før den første frost kommer, og jorden fryser.

Vask ikke spiselig rørhat i forbindelse med tilberedningen, da de kan blive mættet med vand. Det er bedre at bruge en lille børste til at børste dem rene eller tørre dem af med køkkenrulle.

Som navnet brunstokket rørhat antyder, hører denne svamp, præcis som spiselig rørhat, til slægten boletus. Dens hat er kastanjebrun og bliver kun 5 til 10 cm. Rørene er indledningsvist helt hvide, men de bliver gullige eller grønlige i farven, efterhånden som svampen bliver ældre. Hvis den stødes, får den en grønlig-blå farve. Svampen har en meget mild til let sur smag. Det er vanskeligt for begyndere at skelne imellem spiselig rørhat og brunstokket rørhat.

Brunstokket rørhat vokser primært i nåleskove under grantræer og lærketræer. Sommetider kan enkelte eksemplarer også findes i løvskove – generelt fra september til november.

Pas på: Brunstokket rørhat kan ikke spises rå! De er giftige og forårsager diarré, kvalme og opkastning.

Kantareller er også kendt som gourmetsvampe på grund af deres delikate kød og smag. De kaldes også almindelige kantareller. Kantareller er æggeblommegule eller lysegule i farven. Hatten kan nå en diameter på 10-15 cm. Hatten er først halvkugleformet og har en bølget rand. Efterhånden som svampen bliver ældre, bliver den fladere og dyb i midten. Lamellerne har også en æggeblommegul farve og forløber næsten hele vejen ned ad stokken.

Kantarellen har en meget behagelig, frugtagtig duft, som minder om abrikos. Kantareller findes både i nåleskove og løvfældende skove. Hele tæpper af kantarelsvampe er et almindeligt syn i skovlysninger.

Forsigtig: Kantarellen har en farlig dobbeltgænger, den falske kantarel. Den er lettere giftig, og indtagelse kan medføre mave-/tarmproblemer. Dens hat ser til forveksling ud som kantarellens. Forskellene er imidlertid tydelige ved nærmere eftersyn: Dens lameller ender i stokken og er normalt mørkere end hatten. Hatten er betragteligt tyndere. Stokken er tynd og hul.