- Support
- Planlægning og rådgivning
- Support til robotplæneklippere
- Hvordan vælger jeg en robotplæneklipper
En robotplæneklipper skal være et støjsvagt, smart og brugervenligt alternativ til den traditionelle plæneklipper. For at opnå et godt resultat - en tæt og grøn græsplæne - bør du overveje flere faktorer. Heriblandt om du ønsker en kabelfri løsning eller én som kræver et afgrænsningskabel samt hvor stor eller kompleks din have er. I denne guide giver vi dig et indblik i fordelene ved de forskellige muligheder og modeller, og nyttige råd før du vælger en robotplæneklipper til din have.
En robotplæneklipper gør arbejdet for dig og holder din græsplæne frisk og sund, så du har tid til at lave andre ting. Et godt resultat afhænger dog af, at du vælger den rigtige robotplæneklipper til din have. Overvej både robottens tekniske funktioner, udformningen af din have og størrelsen på din græsplæne.
Når du skal vælge den rigtige robotplæneklipper, er det vigtigt at kende størrelsen på din græsplæne i m². Robotplæneklippere dimensioneres nemlig efter det område, der skal klippes – ikke størrelsen på hele din grund.
Det betyder, at du kun skal måle det faktiske græsareal. Eksempel:
Har du en grund på 900 m², men huset, terrassen og indkørslen fylder 400 m², er din reelle græsplæne måske kun ca. 500 m². Det er dette tal, du skal bruge, når du vælger robotplæneklipper.
At kende den rigtige plænestørrelse hjælper dig med at vælge en model med tilstrækkelig kapacitet, så robotten kan klippe hele plænen effektivt.
Hvis du ikke kender plænens størrelse, kan du nemt beregne den ved hjælp af korttjenester som Google Maps eller Krak.
Beregn plænens størrelse i Google Maps:
Jo flere punkter du markerer langs kanten, desto mere præcis bliver beregningen.
Brug Krak til at beregne græsplænens størrelse:
💡 Tip:
Det er en god idé at vælge en robotplæneklipper, der kan klare lidt mere end din plænestørrelse, så den stadig kan arbejde effektivt, selv hvis haven er kompleks med smalle passager eller flere zoner.
Har du både forhave og baghave, kan du måle hvert område separat og derefter lægge arealerne sammen. Når du kender plænens størrelse i m², kan du vælge en robotplæneklipper, der er dimensioneret til netop dette areal.
Hvis du har mange planter, havemøbler eller generelt meget aktivitet i din have, kan det have betydning for, hvilken robotplæneklipper du skal vælge. Du bør vælge en model, der er udstyret med tilstrækkelig funktionalitet til at håndtere en kompleks have.
For GARDENAs kabelfrie robotplæneklippere, smart SILENO free og smart SILENO sense, fungerer navigationen ved hjælp af GPS-signaler. GPS-præcisionen betyder at robotplæneklipperne har en præcision indenfor ca. 6 cm i forhold til de definerede zoner og arbejdsområdets afgrænsninger. Store træer, bygninger eller andre store forhindringer kan påvirke modtagelsen af signalerne. Mister robotplæneklipperne GPS-signalet i længere tid eller mens de kører ved arbejdsområdets grænser kan de stoppe af sikkerhedsmæssige årsager og afvente et stabilt signal.
Når det gælder passager, er minimumsbredderne for de kabelfrie modeller som følger:
Den nye smart SILENO sense kommer med et indbygget kamera og AI Vision-teknolgi, som kan genkende mange forskellige objekter såsom havemøbler, legetøj mv. som vil få robotplæneklipperen til at køre udenom forhindringen.
For smart SILENO free og max kan dette tilkøbes med en GARDENA SILENO Anti-kollisionsradar. Denne forhindringssensor registrerer objekter og sikrer, at robotplæneklipperen undgår dem. Radaren monteres nemt uden brug af værktøj.
Har din have skråninger eller ujævnt terræn? Robotplæneklippere er designet til at håndtere disse udfordringer og sikrer en ensartet klipning, selv på ujævne områder.
Læs mere: Hvor stor en hældning kan en robotplæneklipper håndtere?
En have er intet uden et mangfoldigt dyreliv og en sund, frisk vækst. Derfor er det vigtigt at vælge en robotplæneklipper med gode sikkerhedsfunktioner, som overholder de europæiske sikkerhedsstandarder.
Læs også: Beskyt pindsvin mod robotplæneklippere
Flere og flere danskere efterspørger produkter med mulighed for smart-funktioner, hvor det er muligt at koble f.eks. en robotplæneklipper til en brugervenlig app, så man får mulighed for at betjene den direkte fra sin smartphone. Alle GARDENAs robotplæneklippere er udstyret med opkobling til enten Bluetooth® eller GARDENA smart system.
Samtidigt anvender vi avanceret teknologi for at gøre vores robotplæneklippere endnu mere brugervenlige og funktionelle. Dette afspejles i vores to forskellige apps, designet til henholdsvis Bluetooth®-modellerne og smart-modellerne, som tilbyder en bred vifte af funktioner og høj effektivitet.
Du kan enten vælge at betjene din robotplæneklipper fra GARDENA via Bluetooth App eller smart App. Vælger du en robotplæneklipper med Bluetooth®-tilslutning, kan du nemt tilslutte og betjene din robot via Bluetooth appen inden for en rækkevidde på op til 10 meter. Dette er ideelt for dig, der primært vil betjene din robotplæneklipper, når du er hjemme.
GARDENAs smart-modeller giver derimod mulighed for fjernstyring og overvågning af din plæneklipper fra hvor som helst via en internetforbindelse med smart appen. Dette betyder, at du kan tilpasse og ændre klippeplaner, få notifikationer og integrere din plæneklipper med andre smart home-enheder, uanset hvor du befinder dig.
En af de nyeste innovationer fra GARDENA er DuoConnect, som kombinerer fordelene ved både Bluetooth® og smart system i én enhed. DuoConnect-teknologien er integreret i smart SILENO max, hvilket betyder, at den som udgangspunkt fungerer som en Bluetooth®-model, men hvis du tilslutter den til en GARDENA smart gateway (sælges separat), kan du dog opgradere til smart og få adgang til en lang række avancerede funktioner herunder:
Uanset hvilken SILENO robotplæneklipper du vælger, er der mange funktioner, du kan drage fordel af. De gør din oplevelse endnu mere brugervenlig og nem. Se de funktioner som vores robotplæneklippere er udstyret med:
Med disse funktioner og mulighederne for smart tilkobling er det nemt at finde den rette robotplæneklipper, der passer til dine behov.
GARDENA tilbyder robotplæneklippere både med og uden afgrænsningskabel. Et afgrænsningskabel øger præcisionen i klipningen og giver en sikker ramme for at undgå skader eller ulykker. Robotplæneklipperen opfanger signalet fra det afgrænsningskabel, der er placeret i græsplænen. På den måde ved robotplæneklipperen, hvor og hvornår den skal stoppe og dreje. GARDENAs robotplæneklipper uden afgrænsningskabel bruger GPS-signal i stedet for kabler i græsplænen. Ved at definere et virtuelt arbejdsområde baseret på GPS-signaler, kan robotplæneklipperen navigere rundt i haven og vide, hvor den skal slå græsset, og hvor den ikke skal.
Robotplæneklippere med et afgrænsningskabel er en gennemprøvet og velfungerende teknologi. Løsninger med afgrænsningskabel er nemme at håndtere og en fornøjelse at arbejde med fra første installation, til du bliver fortrolig med at bruge den. Når du vælger en GARDENA robotplæneklipper med afgrænsningskabel, får du alt, hvad du skal bruge – både kabel, ladestation og selve robotten i én kasse. En komplet pakke som er klar til brug fra første dag. Når du har installeret robotplæneklipperen, kender den området og kan selv navigere rundt.
En kabelfri robotplæneklipper er en moderne og fleksibel løsning, der gør installationen endnu nemmere. I stedet for at lægge et afgrænsningskabel, anvender denne model avanceret GPS til at definere klippeområdet.
Uanset dit valg af løsning, kan du nyde godt af de fordele, der gælder for alle robotplæneklippere – nemlig at du får en velklippet plæne uden selv at skulle løfte en finger.