GARDENA - Blogindlæg 2 – Sensommer & efterår

Kalenderen viser september, det er sensommer, og efteråret luger lige rundt om hjørnet. Det er nu, det er tid til at høste frugten af alt dit gode arbejde gennem sommeren og nyde, at sæsonen skifter. Her i blogindlægget finder du tips til sensommerens og efterårets havesysler: hæst, frøsamling, jordforbedring og efteråsning samt beskæring af dine træer og buske.

Høst - tid til fest og fejring

Sidst på sommeren er det tid til at nyde frugten af alt dit gode vandings- og pasningsarbejde. Prøv at læg mærke til, hvor meget bedre alting smager, når det kommer fra din egen have, end fra supermarkedet- Høsten er også en oplagt mulighed til at skabe social sammenhængskræft. Inviter gode venner, din nabo eller din familie til høstfest, hvor I sammen kan nyde de lækre sager. Som det står så smukt i den danske sangskat - "hurra, her til lands, sluttes altid høsten med et glide og en dans."


Frøsamling

Når du høster, så husk også at høste dine frø. Det er ikke kun din pengepung, som bliver glad - det er også noget helt særligt ved at følge plantens cyklus hele vejen rundt. Hvis du samler frøerne af de sorter, som har klaret sig bedst i din have, får du desuden også stærke gode planter til næste år.

Hvis du er nybegynder i frøsamling, så start med de nemme frø, som sidder frit og tag dem, du kan overskue. Det kan hurtigt blive en hel hobby at samle frø fra haven, og du kan ende med lange reoler fyldt med frø.

Nemme frø er fx frø fra morgenfruer eller cosmos. De kan høstes, når de er blevet brune og modne. Klip blomstertoppen af, og sæt dig et vindstille sted, hvor du i ro og mag kan nulre frøerne af. 

Uanset hvilke frø, du høster, er det vigtiste, at de når at tørre helt igennem efter høst, inden du pakker dem ned. Ellers risikerer du, at de mugner i løbet af vinteren.

Hvis du har to-årige planter (fx kål eller gulerod) så eksperimenter med at lade nogle af planterne stå og sætte blomster og frø, som du kan høste til næste år. Det er det som kaldes at planten går i stok.

De ting, du ikke fik høstet

De afgrøder, du ikke nåede at høste eller som ikke blev modne før sæsonen sluttede og sommervarmen forsvandt, er ikke spildte. Du kan fx udnytte næringen i afgrøder ved at kompostere materialet og senere bruge det som gødning til dine nye afgrøder. Eller du kan tænke en smule ud af boksen og bruge dem på en mere utraditionel måde. Nedenfor kan du fx finde inspiration til, hvad du kan gøre med dine grønne tomater.

Syltede grønne tomater

De grønne tomater som ikke nåede at få sol nok og modnes inden sæsonen sluttede, behøver du ikke smide ud. Hvis du sylter dem, kan du sagtens spise dem. Brug varme juleagtige krydderier og nyd dem midt om vinteren, mens dine tanker flyder tilbage til sommerens sol og varme. Vi plejer, at sylte grønne tomater efter denne opskrift:

Ingredienser:

  • Ca. 1,5 l grønne tomater
  • 6 dl øko klar lagereddike
  • 6 dl øko rørsukker
  • Hele tørrede krydderier efter smag eller hvad man lige har i køkkenet den dag. Vi brugte:
  • Kanel, sort kardemomme, grøn kardemomme, korianderfrø og chili. (Vi kunne også have brugt vanille, spidskommen, peber, muskatblomme, allehånde osv.)
  • Frisk ingefær
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde:

  1. Skyl tomaterne godt.
  2. Prik hul i tomaterne med en gaffel eller kødnål.
  3. Eddike og sukker opvarmes i en stor gryde og de tørrede krydderier og salt tilsættes.
  4. Ingefæren afskrælles, skæres i tynde skiver og puttes i gryden.
  5. Når lagen er i kog hældes tomaterne i og simrer 15-30 min – indtil de er tilpas møre.
  6. Vi havde noget frisk ananas-salvie stående udenfor døren – vi smed et par håndulde i.
  7. Imens tomaterne simrer, steriliseres glassene og lågene – vi kogte dem i en gryde.
  8. Tomaterne omhældes på glassene – forsøg at være så renlig som mulig i denne proces, så holdbarheden forlænges mest muligt.
  9. Tomaterne dækkes af lagen.
  10. Evt. overskydende lage kan koges ind til sirup og bruges som et pift til sauce.

Pas godt på din jord - jordforbedring og efterafgrøder

For at holde på jordens næring og bevare den gode struktur til næste dyrkningssæson, anbefaler vi, at du iblander kompost/jordforbedring i det øverste jordlag og herefter sår en form for efterafgrøde.

Det kan fx være vintervikke, honningurt eller kløver. Udplant også gerne forskellige slags kål. Så kan du høste frisk grønt med masser af c-vitamin gennem vinteren, og det giver samtidig smukke bede.

I TagTomat er vi ret glade for at tilplante vores plantekasser med kål om efteråret. Det giver flotte plantekasser gennem vinteren - som her foran vores gamle hovedkvarter på Husumgade 2. Foto: Kristine Kiilerich

Hvis du efterlader bedene med bar jord gennem vinteren vil næringen blive vasket ud, jordens struktur vil blive ødelagt og give mindre udbytte årerne der kommer. Du skal tænke på at efterligne det som sker i en skovbund. Der ser du aldrig bar jord, da der konstant omsættes grene og blade til ny jord med næring til træerne.

Beskæring og tilplantning

Du plejer måske at beskære dine træer eller buske om vinteren – det er der i hvert fald tradition for mange steder. Men i virkeligheden er det bedst for træerne at blive beskåret i sensommeren eller først på efteråret når vækstsæsonen er slut.

Beskær frugtbuske og blommetræer om sensommeren, når du har høstet de sidste frugter, og beskær dine kronetræer og forårsblomstrende klatreplanter lidt senere, når det er blevet efterår.

På den måde kan planterne nå at påbegynde lukningen af de ar, en beskæring efterlader, inden det bliver vinter, og de er derfor mindre sårbare overfor svampeinfektioner. Du undgår samtidig den værste stressvækst (vanris).

Når du beskærer, så husk først og fremmest at have dit grej i orden. Køb en beskæresaks som passer til din hånd, og skal du beskære grene langt oppe kan du med fordel bruge en teleskopsaks. Hold dine beskærersakse skarpe og brug en sav, hvis grenen er for tyk til at klippe let, så du undgår at mase eller vride grenen. Det vil ødelægge grenens helingsproces.Vi plejer herudover at følge nedenstående retningslinjer, når vi beskærer:

  • Frugtbuske får hvert år efter høst beskåret de 2-3 tykkeste grene ved basis (ca. 5 cm over jorden). Hvis der er lange og ranglede grene klippes disse også til. Så får du et større udbytte og en god facon.
  • Buske som sommerfuglebusk og syrener klipper vi tilbage til det samme sted hvert år, så der er ca. 30 cm tilbage af de nyeste skud (som senere bliver til grene). På den måde får du en busk, som holder sin form og størrelse.
  • Andre buske – fx forsythia – vil vi gerne have vokser sig større med en mere løs vækst, og de beskæres enten over en udadvendt knop eller i en grenvinkel lige over en sidegren.
  • Ved beskæring af træer gælder det om at beholde grenkraven og lave et lige snit. Klip herudover af ved en sidegren, og hvis du skal beskære store grene (>1/3 af stammetykkelsen), så forbered beskæringen året før ved at skære grenen af længere ude. Så giver du træet de bedste betingelser for at lukke såret hurtigt og undgå svampeangreb.

Overvej også en ekstra gang, om det virkeligt er nødvendigt at beskære dit træ. Selvfølgelig skal syge og døde grene beskæres inden nogen får dem i hovedet, men generelt er beskæring en stressfaktor for dit træ, så tænk over om det er okay at træet er lidt skævt og asymmetrisk.