KennRomerHeaderImage

Det er smart at være smart i haven

Ved at bruge haveredskaber der er gode, kan du spare tid på havearbejdet. Det er smart, og hvis du også vil have mere tid til ophold i haven, så tag teknologien til hjælp. Det gør Kenn, som selv synes, at havearbejdet bliver nemmere og mere overskueligt. Her deler han sine tips til hvordan han bruger sine yndlingsværktøjer.

 

Kenn Römer-Bruhn kan godt lide at være smart, primært fordi det giver mere tid til at være i haven.

 

- Når større grene skal beskæres, bruger jeg redskaber, der er bestemt til formålet. Det giver rene snitflader, hvor sårene lukker sig hurtigere. Det kan jeg godt lide, fortæller Kenn, der synes det ikke alene er nemmere, men også smartere.

 - For at stramme mine formklippede buske op, bruger jeg en batteridreven hækkesaks. Det gør arbejdet til en leg, og de smukke forme på buskene skaber en god struktur i min have. Det er ret smart og hurtigt.

- Smart er det også, når plænen skal klippes. Tidligere var det en omstændelig og tidskrævende (og ofte både osende og larmende) proces, om end det nærmest var terapeutisk at rende rundt med en plæneklipper. Nu kontrollerer jeg havens grønne tæppe med en smart robotklipper, der via opkobling til nettet, gør, at jeg kan følge med i dens arbejde. Så bruger jeg i stedet tiden til at gå og nusse mellem alle mine blomster – hvilket giver en langt større glæde og flere sanseoplevelser, fortæller Kenn. 

- Med de rigtige haveredskaber og -værktøjer går det nemt og hurtigt. Det er smart uanset om de er manuelle eller elektriske. Sparer man tid på havearbejdet, har man mere tid til andet. I min have er det ensbetydende med mere tid til at nyde havens planter, insekter og havehygge. Det er ægte haveglæde, og det er simpelthen genialt.

 

Kenn Römer-Bruhn anbefaler

Ny havepodcast med Kenn Römer-Bruhn som vært

Ægte haveglæde er en ny havepodcast med Kenn Römer-Bruhn som vært, der taler med nogle af Danmarks mest markante havemennesker, alle med hver deres have, fortælling og syn på havebruget. Havepodcasten her er en samling af erfaringer, anekdoter og filosofier fra vaskeægte havefolk.

Se billeder fra alle de skønne haver på blomsterhaven.dk

Lyt med her