Blomsterampler

Haveliv
Du har ikke brug for en have for at kunne nyde blomsternes forårsfarver. Plant ganske enkelt blomster i ampler!
Med deres hængende blomsterpragt gør de hængende planter hurtigt terrassen eller altanen til dit yndlingssted. Du kan dog også hænge dine blomsterampler i haven som dekoration.
EM-Giesstab-009-41cm-old

Beplantning:

For at få den mest pragtfulde ampel, må du ikke spare på planterne. Sæt planterne tæt, så får din ampel hurtig en vidunderlig smuk, tæt farvepragt.
Til beplantningen af blomsterampler bruges især hængende planter, som f.eks. calibrachoa, hængepetunia, kant-lobelie, hænge-geranium, eller, til et sted med megen skygge, også fuchsia. Når du overvejer, hvilke planter du bedst kan lide i din ampel, bør du også overveje, hvad der kendetegner amplens placering, f.eks. mængden af direkte sol.

Pleje:

Da planterne ikke kan trække mange næringsstoffer ud af jorden, bør du blande langtidsgødning i jorden straks ved plantningen. Indtil efteråret forsyner denne gødning dine planter med alt, hvad de har brug for. Da blomsteramplerne for det meste hænger frit og får tilført varme solstråler og sommerluft, tørrer dens jord hurtig ud. Planternes behov for vand er derfor stort, og de bør vandes med jævne mellemrum.