Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Vitaminbomber til vinteren – tranebær

Sunde, velsmagende og let anvendelige! Tranebær (Vaccinium macrocarpon) kan spises på mange forskellige måder, blandt andet i salater, desserter, som juice og endda som syltetøj. De små bær indeholder masser af kraft. De er fulde af vitaminer og mineraler, der hjælper med at holde vintersygdommene på afstand. Bærrene kan oven i købet bruges til dekorative formål. Ved du, hvor frugten kommer fra, og hvorfor den har det navn?

Tranebær stammer fra den østlige del af Nordamerika, hvor allerede indianerne satte stor pris på dem. De var klar over bærrenes næringsmæssige værdi og helbredende egenskaber. Da de første nybyggere kom til Nordamerika, viste indianerne dem, hvordan de kunne overleve på vildt og de lokale planter. Nybyggerne kaldte planten "tranebær", fordi blomsterne bevægede sig ligesom en tranes hoved, når det blæste. Til den første Thanksgiving-fest i 1621 blev kalkunen efter sigende serveret med tranebær. Det var begyndelsen på en tradition i USA, og siden dengang kan de fleste amerikanere ikke forestille sig en Thanksgiving-middag uden de røde bær. 

Tranebær siges at være meget sunde. De indeholder masser af vitaminer og stærke antioxidanter, såsom tannin. Tanniner forhindrer, at bakterier, der kan forårsage blærebetændelse, slår sig ned i cellevæggene fra blæren til nyrerne. Tranebærjuice kan også bruges til at forhindre infektioner i mund og mave, fordi juicen stimulerer kroppens egen produktion af betændelseshæmmende salicylsyre. 

I øjeblikket findes der over 170 sorter af tranebær. Frugten hører til bærbuskene, såsom tyttebær og blåbær. Tranebærplanter er lave buske, der spreder sig over jorden. Modne bær skinner rødt og har samme størrelse som små kirsebær. Frugtkødet er fast og smager bittert og frugtagtigt. Høsttidspunktet er september til november. Tranebær kan høstes på to forskellige måder.

Tørhøst
Maskiner fjerner forsigtigt de røde bær fra stilken. De falder ned på et transportbånd og derfra til beholdere. Tranebær, der høstes på denne måde, udbydes på markedet som frisk frugt.

Vådhøst
De fleste tranebær vådhøstes. Markerne oversvømmes, så bærrene falder af buskene. Hvert bær har fire luftkamre, så det kan flyde oven på vandet. Vådhøstede bær bruges til fremstilling af juice, gele, saucer og pulver.

Tranebær indeholder vitaminer som C, B, E, K og mineraler som f.eks. jern, magnesium, kalcium og kalium. Så skynd du dig bare ud for at købe nogle af de røde vitaminbomber. Men husk: Nogle af bærrene sælges i sødet udgave og indeholder masser af kalorier. Så det bedste er at købe friske og usødede tranebær – de indeholder flere vitaminer end de tørrede, og færre kalorier.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.