Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Vanding af frøplanter

Har du sået grøntsager eller salat i potter eller et bed? Glæder du dig allerede til den delikate høst? Det er vigtigt at vande frøplanterne regelmæssigt, for at frøene spirer, og frøplanterne kan vokse sig til stærke, sunde planter. Man skulle måske ikke tro det, men korrekt vanding af unge planter er noget, man skal lære.

I starten umiddelbart efter såningen er det vigtigt at holde bedene eller potterne fugtige hele tiden. Brug ikke iskoldt vand til at vande planterne. Når de første unge frøplanter begynder at stikke op af jorden, skal de vandes sparsomt, men hyppigt nede ved jorden. Det er bedst at vande planterne om aftenen, hvor fordampningen er ringest.

Når du skal vande unge frøplanter, anbefales det at bruge en fin sprinkler eller en vandkande med en spreder. Undgå kraftige vandstråler, da de sarte planter kan tage skade. Generelt bør du desuden aldrig vande nysatte planter i direkte solskin, ligesom du altid skal bruge en blid vandstråle.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.