Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Vande potteplanter rigtigt

Det er vigtigt at pleje stueplanter rigtigt. Det er også nødvendigt at vande dem rigtigt. Vi giver dig tip til, hvordan det gøres.

Hvis dine potteplanter efter et stykke tid ikke længere blomstrer smukt, lader bladene hænge eller ganske enkelt visner, skydes det ofte, at de vandes forkert. Generelt kræver plejen af potteplanter ikke meget arbejde, men man bør overholde vækst- og blomstringsperioderne, når man vander. Der findes ikke én regel, der gælder for alle planter, hver plante har sit helt specielle behov for vand. Derfor skal vandingen tilpasses individuelt til den enkelte plante. Nogle planter bryder sig ikke om at stå i vandpytter, mens andre har brug for masser af vand for at vokse og blomstre.

Det gælder generelt for alle planter, at bladene ikke bør blive våde, da dette fremmer dannelsen af sygdomme. Det er altid bedst at vande potteplanter nedefra.

Med hensyn til valg af det rette tidspunkt til at vande potteplanter gælder det enkle princip, at man vander, så snart jorden begynder at føles tør. Hvis en stueplante får for meget vand, kan dens rødder nemt rådne i det stillestående vand, hvorpå planten går ud. Derimod er det ofte stadig muligt at redde potteplanter, der har fået for lidt vand, hvis man stiller dem i en spand med vand i længere tid, indtil jorden har suget sig fuld af vand. Hvis potteplanterne står i urtepotteskjulere uden hul, er det nødvendigt jævnligt at hælde det overskydende vand fra.

Om sommeren er det bedst at vande i de tidlige aftentimer eller tidligt om morgenen. Især når dagstemperaturen er meget høj, bevirker vandet, at rødderne afkøles hurtigt, hvilket reducerer evnen til vandoptagelse. På varme, solrige dage bør der desuden ikke ligge vand tilbage på bladene, da det skader plantens fibre, når vandet brændes bort af solen. Om vinteren bør man vande potteplanterne i formiddagens løb. Om aftenen kan stående vand forårsage et fald i temperaturen helt ind i rødderne og dermed mindske plantens evne til at optage vand.

Det er generelt bedst for potteplanter at blive vandet gavmildt men sjældent. På den måde danner planterne vandreserver og kan holde til vandingspauser, der varer flere dage.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.