Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Trimning af hække og vedplanter

Trimning af vedplanter er en af de første opgaver, der skal gennemføres, når den nye havesæson begynder. Uanset om det drejer sig om hække, buske eller træer, er korrekt beskæring ekstremt vigtigt for ny vækst.

Husk relevante regler for hvileperioder ved trimning af hække og vedplanter

Hvileperioderne eksisterer ikke så meget for planternes skyld, de skal beskytte de fugle, der bygger rede i dem. I løbet af redesæsonen må hække og vedplanter derfor ikke ryddes eller skæres ned, da fuglenes yngleområder alt for let forstyrres af hækklipning og lignende.

Professionel trimning

Ved trimning af vedplanter skelner vi mellem: 

•  Trimning helt ind til stammen
•  Selektiv trimning 
•  Formgivning og pleje

1. Trimning helt ind til stammen

Her saves vedplanterne af i en håndsbredde (op til ca. 20 cm) over joden, hvorefter de senere vil sætte nye skud. For at beskytte dyrelivet bør man dog ikke tilskære mere end 1/3 af længden af en hæk på denne måde, da dens indbyggere ellers pludselig vil miste deres hjem.

2. Selektiv trimning:

Sorter som hyldebær, hybenrose, hasselnød eller snebolle, som gendanner sig selv ved hjælp af jordbårne nye skud, tyndes nu ud. Her skal tykke og ældre grene, der vokser for tæt på hinanden, fjernes, hvilket giver de tyndere og yngre grene mere plads til at vokse.

Der skal tyndes ud i andre sorter, der ikke danner sådanne jordbårne skud, f.eks. hvidtjørn, slåen, karneolbær eller rødel, men også træer (som f.eks røn) ved at fjerne grene, der er for tæt på hinanden, og ved at trimme resterende grene til en passende længde.

For at holde planten pæn skal det altid sikres under trimningen, at du tynder ud i vedplanterne og tilpasser deres størrelse, men at du ikke ødelægger deres naturlige vækstform.

3. Formgivning og pleje:

Ved denne tilgang er det kun den friske, nye vækst fra sidste haveår, der skånsomt trimmes for at holde formen på hække og enkeltstående buske (f.eks. buksbom). 

Hvad skal jeg gøre med mit afklip? 

Afklip kan hakkes og tilføjes i små mængder til komposten i etaper, eller det finthakkede materiale kan anvendes i havens bede på samme måde som barkflis. Du kan finhakke små mængder afklip og blande det med andet organisk affald. Det er bedst at aflevere større mængder på et indsamlingssted til organisk affald.
Er man særligt miljøbevidst, kan man lave en økologisk værdifuld bunke kviste og kvas fra afklippet, som for eksempel kan give læ til pindsvin og fugle.

Tip: Brug afklip fra dine vedplanter til at skabe en dødtræshæk (en såkaldt "Benjes-hæk"): Afklip stables i en række. Inden længe vil mange forskellige smådyr og fugle bebo hækken, og den vil give tilflugt for urteagtige planter og vedplanter, som vil bringe nyt liv til tilflugtsstedet.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.