Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Tænk allerede på efteråret!

Du vil også gerne have blomstrende planter og smukke farver i din have til efteråret? Så lad dig inspirere!

Mange stauder blomstrer i august eller senest i september. Når haven derefter langsom går ind i sin hvilefase, finder man næsten ikke flere lysende farver i den. Til den tid er jordfarver som grøn og brun dominerende. For at bringe flere farver ind i efteråret kan du nu plante vinterhårde blomster.

Typiske efterårsblomster er asters. De findes i forskellige farver, f.eks. mørkerød, lavendel, lilla, rosa eller hvid. Efterårs-asters kræver et solrigt sted i bedet. Alt efter bedets art og struktur kan man vælge mellem buskede asters, hede-asters og høje busk-asters. Blomsterne virker særlig godt i kombination med græsarter. Også bier og sommerfugle har glæde af denne lækre næringskilde, da der kun findes få pollen-alternativer på denne tid af året. Alt efter sort og vejrbetingelser blomstrer efterårsasters til først i november.

En anden efterårs-klassiker er krysantemummen. Afhængig af sorten blomstrer den fra august til november. Krysantemum bruges tit til at bringe kulør på terrassen eller i potter foran hoveddøren. Hvad mange ikke ved, er at krysantemum også kan plantes i haven. Bemærk dog, at de fleste krysantemum-sorter ikke er vinterhårde, selv om de i reglen overlever den første frost uskadt. Den vinterhårde sort ›Poesie‹, som har hvide blomster, er bedst egnet til brug i blomsterbed. Jorden bør være rig på næringsstoffer, men ikke være for leret, da krysantemum ikke tåler stående vand. Placeringen er særlig vigtig for plantens vækst: Jo mere sol den får på sin plads i haven, jo mere produktiv er krysantemummen når den blomstrer. Og jo bedre den er beskyttet mod vinden, desto længere varer blomstringstiden. Krysantemum bør om vinteren beskyttes med kviste eller blade.

Til tilhængerne af eksotiske planter har vi et særligt efterårsplante-tip, som mange fritidsgartnere slet ikke kender: Stenbræk (latin »saxifraga«) hører til stenbræk-familien. Det latinske ord saxifraga betyder rent faktisk »sten-bryder«. Den sparsomme plante trives godt i en stenhave eller på stenede steder. Saxifraga cortusifolia ›fortunei‹ blomstrer sent og kaldes også »Sen-oktober«. Basisbladene er tilnærmelsesvis runde og har en fliget takket kant, som er flot hele året rundt. Hen mod havesæsonens slutning bliver bladene dog okkerfarvede og er så særlig attraktive. Områder, der ligger i skygge eller halvskygge er de bedste forudsætninger for stenbræk-planter.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.