Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Sunde roser

Mange haveelskeres favoritblomst er rosen med dens smukke blomster, som omdanner enhver have til et lille paradis. Rosenblomsten har sin første blomstring i juni. Det er ikke noget tilfælde, at denne sommermåned i daglig tale ofte kaldes for "rosens måned". Det er grund nok til at bruge masser af tid på dine roser.

Valg af sorter

Når du skal vælge sorter, er det ideelt at vælge roser, som bevarer et sundt kronblad – for hvem har lyst til at skulle sprøjte i sin egen have? Der findes nogle særligt sunde rosensorter blandt de mere end 150 ADR-roser (se www.adr-rose.de for yderligere oplysninger). Disse sorter vil give dig masser af glæde under forudsætning af, at de plantes et passende sted, hvor de virkelig kan trives.

Placering

Den optimale placering for roser er i dybt, lettere basisk, sandet ler eller leragtig sandjord. De skal have en anelse muld med et middel til højt næringsindhold, fordi rigt blomstrende sorter har meget masse. Desuden må den ideelle placering ikke være vandmættet eller kølig. Roser er særligt glade for at stå på solrige steder og steder med god ventilation, hvor de hurtigt kan tørre efter regn og dug. De har også brug for steder med god ventilation, så kronbladene fortsat kan folde sig ud i fuldt flor. Roser kan ikke lide lange skygger. Når du planter roser, skal du sørge for, at de placeres med tilstrækkelig afstand til andre roser og naboplanter såsom stauder. Rosenbede bør heller ikke placeres for tæt på andre træagtige buske.

Pleje

Roser forbruger en masse energi, fordi de danner så mange skud, blade og blomster. Med en mineralgødning, dvs. en komplet gødning, anvendes der 30-40 g pr. m2 ved knopskydningen i midten af april og efter den første blomstring fra midten til slutningen af juni. Hvis du bruger kompost som gødning, skal du bruge to liter pr. m2 og gøde tre uger tidligere. 

Hvis der vokser vildskud, som frastøder rodstokken, bør de fjernes for at sikre, at rosen ikke bliver til en buskrose. Grav skuddene op ned til vækstdelen, og riv dem op. Hvis de kun klippes, fremkommer der buskede skud. Når du fjerner visnede blomster, skal du også altid sørge for at afklippe mindst de to første småblade, der er nedenunder blomsten. Hvis du kun fjerner blomsterhovederne, blokeres der for rosens nye skud og blomster. 

Inden vinteren melder sin ankomst, beskæres roserne med ca. en tredjedel. Finbeskæringen finder sted i marts/april inden spiringen. Vinterbeskyttelse af roserne, også kaldet "hypning", bør ikke udføres med hverken pottejord eller barkflis. "Hypning" med havejord er bedre for roserne, idet planterne ellers nemt kan være tilbøjelige til at få frostskader. Det bedre at anvende grangrene frem for fyrregrene til at dække roserne til.

Rosensygdomme

Stråleplet, der er kendetegnet ved sorte pletter omgivet af gule pletter, og meldug er nogle af rosens hovedfjender. Der skelnes mellem ægte meldug, der kan ses på kronbladene, og uægte meldug, som dannes under kronbadene. Bladlus kan imidlertid også forårsage alvorlige skader på roser. Derfor bør små angreb af lus eller meldug ganske enkelt skæres væk, eller lusene skrælles af. Vær forsigtig med brug af kemikalier til at bekæmpe bladlus i fuglenes yngletid. Voksne fugle kan nemlig give forgiftede lus som føde til deres unger, som derefter vil dø. Etablering af nogle få fuglehuse i enhver have, som er beboet af mejser, spurve eller rødstjerte, kan også være en hjælp til at bekæmpe bladlus! 

Miljøvenlige rosenspray finder du her: http://www.neudorff.de/service/suche.html?tx_kesearch_pi1%5Bsword%5D=Rosen&tx_kesearch_pi1%5Bfilter%5D%5B1%5D=Pflanzen-Doktor 

Det er vigtigt at udskifte det aktive indholdsstof i plantebeskyttelsesproduktet, for hver gang du anvender sådanne produkter; det betyder ikke kun udskiftning af selve produktet, men en udskiftning af det aktive indholdsstof i produktet, hvilket fremgår af emballagen. Dette forhindrer, at enkelte svampetyper bliver resistente over for et aktivt indholdsstof. Ved beskyttelse af planter, skal du sørge for, at grene og jord er gennemvædet. Først skal du sikre dig, at de kronblade, der er angrebet med stråleplet, er revet op fra jordbedet, da de bærer sporer til efterfølgende infektioner. 

Foto: © Digitalpress – Fotolia.com

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.