Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Stedmorblomster

Føj stænk af brogede farver til din have eller dine urtepotter ved at plante den hårdføre stedmorblomst. Vi fortæller dig, hvad du skal lægge mærke til i den forbindelse.

Stedmorblomsten er en meget anvendelig plante. Man ser den ofte i altankasser, urtepotter og bede eller ude i den fri natur. Stedmorblomsten er endda anerkendt som lægeplante og bruges oftest udvortes til behandling af hudsygdomme som eksem, børnesår, akne og kløe.

Rent botanisk hører stedmorblomsten til violernes familie. Der findes mange forskellige slags stedmorblomster. Den bedst kendte slags er have-stedmorblomsten, som er en krydsning mellem den vilde stedmorblomst og altai-stedmorblomsten og viola lutea ssp. sudetica. Have-stedmorblomsten bliver ca. 20 cm høj. Dens blomster spreder ingen duft, men har mange farver, former og nuancer.

For den, der allerede ønsker at se farver i sine altankasser eller krukker på denne tid af året, er stedmorblomsten den helt rigtige plante. Den er hårdfør og tåler lave temperaturer. Rodklumpen bør dog beskyttes mod for stærk frost, især når planten står i krukker og altankasser. Hvis det bliver for koldt for stedmorblomsten, bliver den kraftesløs og lader bladene hængene. Men bare rolig: Så snart det bliver varmere, får den nye skud og blomstrer igen.

For at stedmorblomsten blomstrer smukt og farverigt hele foråret, er det vigtigt at pleje den. Stedmorblomster holder af lyse steder med indirekte sollys og tilstrækkelig fugt og næringsstoffer. Når den vinterhårde plante er afblomstret, danner den rigeligt med frøkapsler, der hvert år kan sås ud og blive til nye stedmorblomster. Hvis planterne skal blomstre om foråret, skal frøene sås om vinteren; skal de blomstre om efteråret, sås frøene i sommermånederne. Hvis man ikke har brug for frø, bør man skære de afblomstrede stedmorblomster af med jævne mellemrum, da stedmorblomsterne ellers hurtigt holder op med at blomstre og begynder at danne frø.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.