Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Sommerhavetips

Sommer – tid til afslapning og ferie. Inden du tager væk i længere tid, får du dog et par tips til, hvad du kan gøre i din midsommerhave.

Klipning af kraftigt voksende hække

Hvis du vil sikre, at dine hække vokser sig tætte og ensartede, bør du klippe dem flere gange om året. Her i sensommeren eller løvfaldstiden, når fuglene er færdige med deres yngleperiode fra maj til sidst i juli, kan du igen gå i gang med at klippe dine hække.

Form dine buksbomplanter

Bevar detaljerne i buksbomtræer eller -buske, som er klippet i facon, ved at klippe buksbom og andre stedsegrønne tilbage nu. Opnå perfekte faconer ved at lave skabeloner i pap.

Beskæring af lavendel

Når lavendel er ved at være færdig med at blomstre, bør skuddene klippes omkring en tredjedel tilbage. På denne måde forhindres det, at lavendelplanterne bruger for meget energi på at sætte frø. Året efter kommer din lavendel tilbage med stærk blomstring.

Fjern visne blomster

Visne blomster fjernes ikke bare af æstetiske hensyn, men også fordi det fremmer dannelsen af nye blomsterskud. Planten kan samle sine kræfter om at sætte nye blomster. Desuden forhindres det, at de visne blomster danner grobund for skadevoldere og svampe. Nogle sommerbuske som f.eks. have-ridderspore danner blomster endnu en gang om efteråret, hvis de klippes tilbage efter den første blomstring.

Førstehjælp til solsikker

Hvis dine solsikker ikke klarede sig igennem det sidste sommeruvejr, er det sidste kapitel alligevel ikke skrevet endnu. Med førstehjælp til solsikker kan du endda redde stængler, der allerede hænger nedad. Anbring bruddet i en skinne af bambuspinde, som fastholdes med lærredstape. På denne måde opretholdes vandforsyningen.

Så nye frø i tømte bede

I august er haveåret faktisk allerede ved at lakke mod enden. Nogle grøntsager kan imidlertid stadig sås uden problemer på de nu ledige steder i bedene. Af sådanne grøntsager kan nævnes radiser, salat, rucola, hoved- og bladsalat, vinterløg og spinat.

Del buske

Hvis dine buske begynder at blomstre svagere, eller hvis blomsterne bliver bare i midten, er det på tide at give sommerbuskene en foryngelseskur ved at dele dem. August er et godt tidspunkt at dele forårsblomstrende og sommerblomstrende buske på. Grav buskene op med en spade eller en greb, og del dem i flere. De enkelte dele skal være mindst så store som en knyttet hånd. Fjern syge og visnede roddele samt bare steder. Hvis de plantes på egnede steder, vender de delte planter tilbage i fuldt flor.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.