Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Såning af vinterhårde etårige blomster

Tænk på sommeren nu og så farverige etårige blomster! Læs her, hvordan man gør.

Hvad er i grunden etårige blomster? Ganske enkelt: Etårige blomster blomstrer i det samme år, som de sås i. De ødelægges dog i den efterfølgende vinter og skal sås igen hvert år, hvis du ønsker at have et blomstrende bed. Typiske etårige blomster er morgenfrue, brudeslør, blomsterkarse, sommer-floks eller også solsikken. Man kan så første gang i marts. Morgenfrue og solsikke kan plantes direkte på friland.

Solsikkefrøene kan sås i potter eller direkte i blomsterbedet, når jordens temperatur er på 7 til 8 °C. Her bør afstanden mellem planterne være på 50 cm. Frøene skal stikkes 4 til 6 cm ned i jorden. De begynder at kime efter få uger. Ved god pleje bliver kimene i reglen til kraftige planter. Solsikker blomstrer, afhængig af sorten, mellem juli og oktober. Hvis du ønsker at bruge solsikkekernerne fra et særlig smukt eksemplar til såning i det efterfølgende år, bør du hænge et net omkring blomsterskiven i god tid. Det er den eneste måde, hvorpå du kan beskytte solsikkekernerne mod fuglene. Når solsikkerne er afblomstret, kan man fjerne frøene fra blomsterne og gemme dem til næste år.

Bruger vi morgenfruen som et andet eksempel, så er den ligeledes ukompliceret og plejelet. Den kan også sås i marts, sammen med solsikken og andre etårige blomster. De krogformede frø dækkes til med ca. to centimeter jord og vandes godt. Afhængig af temperaturen begynder frøene ret hurtig at kime, for det meste efter ca. en uge. I løbet af få uger bliver kimene til kraftige planter. Så snart de har nået en vis størrelse, danner de knopper og begynder at blomstre. Fra juni blomstrer de lysende orange morgenfruer i mange haver. I sensommeren kan man lade nogle af de afblomstrede blomsterstande stå, så de danner frø. Så snart frøene er brune, kan man høste dem og gemme dem til det efterfølgende år.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.