Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Særudgave om plæner 1

Et særligt skær dækker plænerne i marts: Denne friske grønne farve, efter vinteren er ovre, varsler forårets kommen, mens de første græsstrå omsider trænger sig op gennem jorden. Foruden at være et rigtigt blikfang, er græs mange steder også genstand for en årlig gætteleg: Hvad er det bedste jeg kan gøre for min plæne nu for at sætte rigtigt skub i den?

Utroligt mange læsere af GARDENA Nyhedsbrev har sendt os spørgsmål om deres plæner i de seneste uger. Tak for det! I selve nyhedsbrevet kan vi dog kun besvare tre eller fire spørgsmål. Af denne årsag har vi samlet alle spørgsmål om plæner og besvaret dem i denne særudgave om plæner. Og da ikke alle er interesseret i alt, har vi inddelt oplysningerne alfabetisk vha. emneord. Du skal blot rulle gennem de mere end 20 emneord for at finde råd fra din GARDENA-haveekspert - og derefter nyde en fantastisk sæson med din plæne!

I dag har dit GARDENA Nyhedsbrev besvaret to spørgsmål fra L for luftning til M for mos i plæner. I del 2, som udgives i nyhedsbrevet den 25. marts, kan du finde oplysninger om plænetyper, græs, fjernelse af ukrudt og løsning af plæner. Så her er første del af Særudgave om plæner!

Luftning

Det handler om ventilering af græsrødderne. Plæner ligger ofte på en jordbund, der ikke indeholder meget sand, og rødderne får derfor for lidt luft - hvilket de skal bruge til at ånde. Som et resultat heraf er jordbunden for sammenhængende og plænens vækst hæmmes. Luftning - tilføring af luft - kan hjælpe på dette. Særligt udstyr til have- og anlægsbrug anvendes til at stanse huller i plænen. Disse huller fyldes derefter med groft sand, så de ikke bliver mudrede. Overfladevandet flyder nu bedre af og græsrødderne får mere luft, så der opnås en bedre vækst i plænen. I små private haver eller i problematiske områder (f.eks. hvor jorden er særlig leret, og/eller hvor der står vand) kan du lufte græsset med en greb.

Myrer

Vi ved, at du synes, at de er irriterende! I private haver findes de typisk nær ved stifliser eller trædesten på plæner - de optræder sjældnere midt på plænen. De laver ofte sanddynger frem for egentligt at beskadige selve plænen. Myrer kan bekæmpes med myregift eller - på mindre områder - bagepulver, som lægges ud i tørt vejr. Bemærk, at store skovmyrer ikke må bekæmpes, da de er en fredet art. De kan findes i områder i nærheden af skove.

Gør arbejdet nemmere

Hvis du skal til at plante en plæne, skal du ikke blot bruge hvilken som helst type frø. Der findes nu arbejdsbesparende frøblandinger, som gror mere fladt og omkring en tredjedel så langsomt. Dette betyder mindre plæneklipning og færre mængder græsafklip, der skal fjernes.

Omkransning af træer

Dette er normalt et emne, der er op til debat. Personligt er jeg ikke meget for at plante træer på plæner, da nedfaldne blomster og blade irriterer mig, og da plæner skal ryddes hurtigere end bede for at forhindre beskadigelse af græsset. Jeg synes heller ikke om at slå græs omkring dem. Hvorfor skabe flere plænekanter, der skal plejes? Hvis der derimod allerede er plantet træer på din plæne, bør du lave en særskilt omkransning af træerne, så deres rødder får tilstrækkeligt med luft. I lerholdig jordbund har rødderne særlig tendens til at vokse op til overfladen. Dette betyder, at rødderne på ældre træer konstant rammes af plæneklipperen. Desuden påkøres barken også nemt og beskadiges, hvis græsset vokser helt op til stammen. En omkransning af træer har derfor to funktioner: Den giver en afstand til plæneklippere og trimmere og beskytter rødderne. Dette fungerer dog ikke, hvis du pakker bunddækningsmaterialet så tæt, at rødderne under det alligevel ikke kan ånde! Det er bedre at holde det løst og hakke den engang imellem.

Blomsterplæner

Visse blomster, såsom ærenpris, hvidkløver og tusindfryd gror mod vores vilje på tværs af vores plæner og tolereres lige akkurat. Haveentusiaster, der selv aktivt vælger engfrø, bør dog være opmærksomme på, at de begrænser brugen af området betydeligt. Blomsterenge bør ikke betrædes regelmæssigt. Almindeligt tilgængelige frøblandinger kan bruges til såning. De består af flere forskellige græsarter og urter, herunder kornblomst og kornvalmue - som ikke blomstrer længe - samt blomster, som over længere tid kan etablere sig i området og trives der. Det er rigtigt, at blomsterplæner kræver mindre slåning. To gange om året er tilstrækkeligt (én gang i juni og igen i oktober). Men når du skal slå disse plæner, får du store mængder græs at slås med, og du skal ofte bruge en le eller en motordreven le eller en slåmaskine med et skæreblad, da "normale" plæneklippere ikke kan klare det. Visse haveentusiaster slår kun blomsterplæner én gang - i september. De venter, indtil de fleste blomsterarter har modne frø, hvilket ofte ikke er tilfældet, hvis du slår plænen i juni.

Kalk

Folk glemmer ofte at give deres plæner kalk. Men væksten af plænegræs er ofte begrænset, hvis jordbunden er for sur, som er tilfældet med svingel. Den ideelle pH-værdi for plæner er let sur jord på mellem 5,5 og 6,5. Omkring 50 til 60 gram jordbrugskalk pr. kvadratmeter pr. år er nok til at opretholde kalkniveauet. Sandholdig jordbund har oftere behov for mere kalk end leret jordbund, som binder kalk bedre. Hvis du selv er i stand til at fastslå pH-værdien med en pH-måler, skal du tilføre 60 gram kalk pr. kvadratmeter for at hæve pH-værdien med 0,5. Eksempel: Du måler en pH-værdi på 4 og vil hæve den til 6. Du skal bruge 4 x 60 gram kalk pr. kvadratmeter, hvilket er omkring 240 gram. En sæk på 25 kg er derfor nok til en plæne på godt 100 kvadratmeter.

Kompostering

Når du smider afskårne planter på en kompostbunke, begynder den ofte at lugte. Dette sker, hvis du smider de afskårne planter i enkelte tykke lag på kompostbunken. For at undgå stanken skal du bruge tynde lag af græsafklip, som ikke er mere end omkring 10 cm tykke. Variér derefter med lag af meget tørre kompostplanter (f.eks. stængler, der er beskåret om efteråret eller tynde grene fra beskæring af træer). Derved opnås en blanding af tørre kulstofholdige planter med fugtige nitrogenholdige planter, hvilket er de bedst mulige forrådnelsesbetingelser. Dette gælder særligt, hvis komposteringsmaterialerne - som vist her - ligger i godt ventilerede lag. Anaerobe tilstande er ikke til stede, og der er derfor ingen væmmelige gasser og ingen stank.

Bioklippere

Ja, de gør det nemmere at slå plænen, da de ideelt set klipper græsset i så små stykker, at de falder ned mellem stråene og rådner der, hvilket giver næring til græsset. Men du skal være opmærksom på, at dette kræver en god plænebund og sundt og velnæret græs. De fungerer ikke ret godt på problematisk jordbund (for kompakt eller for våd). I sådanne tilfælde ligger afklippet for lang tid mellem stråene og danner et lag, som forhindrer gennemtrængningen af gødning, skygger for stråene og fremmer mosvæksten. Derfor: Brug din bioklipper, men brug en opriver mindst én gang - og om nødvendigt oftere.

Såning af nye frø

Vent med såning af nye frø, indtil jordens temperatur er oppe på ca. 14° C. Frøene spirer derved hurtigere, og de nye planter gror hurtigere. Afhængigt af frøene, der anvendes, er ca. 30 til 40 gram pr. kvadratmeter tilstrækkeligt. Hvis du ikke har stor erfaring med spredning af gødning og ikke stoler på din kunnen til at sprede den jævnt, bør du bruge en gødningsspreder, som også har en indstilling til jævn såning. Glem ikke at rulle frøene i bagefter! Hvis du ønsker eller har behov for at vande frøene i ca. 14 dage pga. meget tørt vejr, inden de spirer, skal det gøres med forsigtighed, så de ikke vaskes væk fra overfladen - dette kræver et godt håndelag, især på skråninger. Folk spørger ofte om, hvornår det er bedst at slå græsset første gang: Vent tre eller fire uger, og slå derefter kun græsset, hvis plænen er begyndt at blive grøn, hvilket er når stråene er ca. otte centimeter høje. Slå dem til ca. fem centimeter første gang. Når græsset er slået for tredje eller fjerde gang, og det er tykkere, kan det gradvist slås til tre centimeter.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.