Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Særligt om overvintrende planter

Igennem hele sommeren har du plejet og set efter dine potteplanter. Nu truer vinteren og de risici, der er forbundet med den, dine planter. Vi vil gerne give dig et par nyttige tips til, hvordan du tager dig godt af dine potteplanter.

Inden du sætter dine planter inden for til deres vinterkvarter, skal du rengøre dem ordentligt. Fjern alle nedfaldne blade, eventuelle visne eller syge blade og døde grene. Hvis der er skadevoldere på en plante, skal du behandle planten, inden du sætter den ind. Sæt aldrig planter med skadevoldere ind for vinteren.

Vælg derefter en egnet placering. Løvfældende planter kan gemmes væk på mørke steder for vinteren, men stedsegrønt har behov for lys. Jo varmere de står, desto mere lys skal planterne have. Med hensyn til temperatur er der tre forskellige kategorier: Planter, som tåler frost, planter, som skal stå frostfrit, og planter, som skal stå varmt hele vinteren. Det er bedst at stille planter fra Middelhavsområdet på et lyst sted, hvor temperaturen er mellem 10-12 °C hele vinteren, samt at vande dem moderat, så de ikke tørrer ud. Tropiske planter skal stå på et lyst sted med en temperatur på 20-22 °C og passende vandes, så de ikke er for våde, men står i fugtig jord.

Flyt potteplanter ind senest muligt, og stil dem ud igen tidligst muligt. Generelt gælder det, at planterne har det bedre udenfor end indenfor, hvis vejrforholdene tillader det. Da det er unormalt for planter at stå indenfor, giver det dem stress. F.eks. skal engletrompet, trillingranke, hibiscus og heliotrop beskyttes mod frost. Japanlygte, flaskerenser, kassia, citrus, tetræ og blyrod kan tåle frostgrader. Mild frost (ned til ca. -5 °C) kan tolereres af mange hårdføre planter, som f.eks. aukuba, stuegran, jordbærtræ, almindelig cypres, japansk mispel, laurbær, oliven og Italiensk løn.

Sørg for, at der opretholdes en streng hygiejne i vinterkvarteret. Rengør planterne hver måned, som du gjorde, inden du flyttede dem ind. Kontrollér for skadevoldere fra udgangen af januar, da skjoldlus kan dukke op fra dette tidspunkt. Spindemider, uldlus og egentlige bladlus er også mulige fra starten af februar. Sørg for, at planternes vinterkvarter er ordentligt isoleret, så den korrekte overvintringstemperatur kan opretholdes. Det er lige så vigtigt at installere en frostmåler, hvor det måtte være nødvendigt, da du skal kunne levere frostfri ventilation, hvis temperaturen er for høj. I særdeleshed et vinterkvarter med store glaspartier kan blive meget varmt fra starten af februar. Overvintrende planter bør dog ikke udsættes for store temperaturvariationer eller flyttes ud før tid.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.