Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Sådan udlægges rullegræs

Kig engang på din plæne: Hvordan har den klaret vinteren? Ser den nogenlunde ud? Eller har du måske slet ingen plæne? Hvorfor så ikke omdanne dit dyrkede areal til et smukt, grønt tæppe? Med rullegræs kan dette gøres ganske hurtigt.

Det er vigtigt at begynde med at forberede området, hvor rullegræsset skal lægges ud. Eksperter anbefaler at vende jorden en smule og fjerne sten, rødder og ukrudt. Hvis jorden er for leret, kan du sprede lidt sand for at løsne jorden. Hvis jorden er for sandet, kan barkkompost eller muldjord være med til at forbedre den. Bagefter skal jorden komprimeres ved hjælp af f.eks. en tromle. Lad til sidst jorden hvile i omkring to uger. Glem ikke at holde underlaget fugtigt, så jorden kan sætte sig.

Så er tiden inde for at udlægge rullegræsset. Inden du går i gang med dette arbejde, er det en god idé at sprede lidt gødning på den komprimerede jord. Vand derefter, og løsn det første jordlag med en rive for at blande gødningen med jorden.

Du kan nu påbegynde udlæggearbejdet. Sørg for at lægge den første rulle parallelt med en lige kant. De efterfølgende rækker udlægges i forbandt, dvs. en smule forskudt i forhold til den foregående. Husk, at du altid skal lægge rækkerne parallelt og undgå store afstande imellem dem. Hvis der er overskydende græs, kan du skære det af med en skarp kniv.
Vigtigt! Sørg for at udlægge rullegræsset samme dag, som det bliver leveret, da det ellers kan tørre ud. Hvis opbevaring ikke kan undgås, skal græsset anbringes et køligt og skyggefuldt sted.

Nu er din plæne næsten klar til foråret. Græsset kan kun holde sig grønt, hvis rødderne trænger ned i jorden. Rul det nye grønne område for at gøre det lettere for jorden og rødderne at nå hinanden. Det er desuden vigtigt at vande det nyudlagte rullegræs. Rødderne vil derefter kunne optage næringsstoffer. Det anbefales at give 10 til 20 liter pr. kvadratmeter. Efter omkring to uger bør den friske plæne være vokset fuldstændigt fast i jorden. Derefter er det tilstrækkeligt at vande dit nye tæppe i tørre perioder og varmt vejr.

Græsset bør klippes første gang, når det er omkring seks centimeter højt. Når du klipper græsset, skal du sørge for kun at klippe den øverste tredjedel af, så det stadig har mulighed for at vokse sig tæt.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.