Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Så salat

Friske grøntsager fra egen have er moderne. Den, der selv har dyrket sin salat, ved, hvordan den blev plejet og gødet. På den måde står der intet i vejen for den ubesværede nydelse senere på året. Med lidt forberedelser lykkes dyrkningen uden problemer.

De forskellige salatsorter sås i reglen ud mellem marts og juni. Brug ikke gængs havejord til det, for den indeholder ofte skadedyr eller ukrudt. Brug hellere kompostjord eller et færdigblandet kultursubstrat. Substrat består for det meste af tørv og gødning og er en glimrende basis for velsmagende resultater.

Så frøene ud i en række og sørg for at afstanden mellem planterækkerne er stor nok. Små frø strøs bedst fra håndfladen eller direkte ud af frøposen. Hvis frøene kommer til at ligge for tæt, er det ikke videre tragisk, da nogle frø slet ikke spirer. Vand planterækkerne med jævne mellemrum og sørg for at holde jorden fugtig. Hvis det stadig er koldt udenfor, anbefales det at dække salaten til med folie eller at så i et drivhus. Efter ca. to uger bør de første spirer kunne ses.

Når salatplanterne er blevet tre til fem centimeter store, er det tid til at tynde du i rækkerne, så spirerne ikke kommer til at stå for tæt og får nok plads til at vokse. Herved fjernes de svagere planter, så der til sidst er en afstand på mindst 20 – 25 centimeter mellem salatplanterne. På den måde får de enkelte planter mere lys, som er nødvendig for en god opvækst.

Den første hovedsalat kan høstes efter ca. otte uger. Med plukke- eller skæresalat er det anderledes: Da den vokser efter hele tiden, er en kontinuerlig høst fra maj til sidst i september ikke noget problem.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.