Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Pleje af krukkeplanter i vinterkvarteret

Når solen skinner stærkere, øges potteplanters risiko for skadedyrsangreb. Her finder du mange tip til planternes pleje om vinteren.

Fra begyndelsen af februar bør du i stigende grad holde øje med skadedyrenes potentielle angreb på dine krukkeplanter i vinterkvarteret. Fra sidst i januar får vi nemlig mærkbart mere sollys og derfor ses der i denne tid igen flere bladlus og senere også skjoldlus, uldlus og spindemider.

De første tegn – på bladlus og skjoldlus – er den såkaldte honningdug, en klæbrig sekretion fra dyrene. Hvis det derimod er spindemider, der er på spil, ser man – på et fremskredet stadie – fint væv i krukkeplanternes bladhjørner. Uldlus kan man kende på fine hvide fnug på planterne. Thrips sidder, lige som spindemiderne, som små, tværstribede miniinsekter på bladenes underside. Og mellus stiger som »hvide fluer« op i luften, så snart man ryster en plante ved at røre ved den eller flytte den. Alle disse skadedyr kan bekæmpes med et miljøvenligt plantebeskyttelsesmiddel, der kan købes.

Beskyt derudover dine krukkeplanter mod at tørre ud. Selv om planterne i vinterkvarteret kun har brug for at blive vandet ganske lidt, kun lige nok til at de ikke dør, kan især stedsegrønne planter allerede fra midt i februar igen have et mærkbart større behov for vand.

Sørg også for at planternes vinterkvarter ikke opvarmes for meget samtidig med det øgede sollys, da dette kan provokere, at de i dvale værende planter kan begynde at skyde før tiden. Skyg om nødvendigt til tider for vinduet eller udluft overvintringsrummet, men hold det samtidig frostfrit.
Fra sidst på måneden kan du allerede begynde at give krukkeplanterne nye potter, hvis det er nødvendigt.

Tip: Undlad at behandle krukkeplanter, som du ønsker senere at spise dele af – som f.eks. blade af krydderurter eller frugter fra citrus, figen eller lignende – med såkaldte systemisk effektive pesticider. Disse administreres via rødderne (f.eks. som plantebeskyttelsespinde) og fordeles som insekticider i hele planten.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.