Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Plantning af blomsterløg til foråret

Vintergækker, krokus og hyacinter er de første tegn på foråret, og de viser deres farvepragt fra februar og fremad. Fremkomsten af strålende tulipaner, pragtfulde pinseliljer eller de små fine anemoner er indbegrebet af forår. Senere end her i oktober bør du ikke sætte blomsterløgene i blomsterbedene i haven eller i potter. Plantning på det rette tidspunkt er utroligt vigtigt for at sikre, at de gror optimalt, da løg, der plantes for sent, er mere følsomme over for frost og ikke blomstrer så kraftigt.

Løgblomster giver intensive farveindtryk og omdanner altaner, terrasser og haver til overdådige forårsdrømme. Uanset om du vælger pinseliljer i elegante cremetoner, hvid og gul eller en kombination af duftende i intens blå og klare lyserøde tulipaner – det er kun fantasien, der sætter grænserne for dine kreationer. Hvis du tænker over den senere væksthøjde, når du sætter løgene og knoldene og sætter f.eks. høje tulipaner og pinseliljer bagest og skilla og anemoner forrest, kan du "male" stilfulde havebilleder gang på gang hvert år.

Når du lægger blomsterløgene, skal du huske, at løgene skal ligge to til tre gange så langt nede i jorden, som de måler i diameter. Der kan nemt graves et tilstrækkeligt stort og dybt hul med en blomsterløgsplanter. Læg derefter løget ned med spidsen opad, dæk det med jorden fra blomsterløgsplanteren, og tryk nedad. Hvis du kunne tænke dig et helt forårsfyrværkeri i potter og kurve, skal du benytte den såkaldte lasagnemetode og lægge større løg længere nede og mindre løg højere oppe ved hjælp af en planteskovl.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.