Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Plante frugttræer

Når du planter frugttræer, er der en del, du skal tage hensyn til, hvis du vil have en god høst. Her er nogle vigtige tip.

At plante frugttræer handler ikke kun om at grave et hul og sætte et træ ned i det. Vækst og antal frugter afhænger meget af, hvordan træerne plantes: Den mest almindelige fejl, der begås under plantningen, er, at træerne plantes for dybt, så rødderne ikke får tilstrækkelig med ilt og til sidst dør af kuldioxidforgiftning. Plant hellere mere stabilt end for dybt!

Uanset om det drejer sig om frugttræer i krukker, et træ med en rodklump eller et nåletræ: Start med at grave et plantehul, hvis bredde skal være stor nok til rodklumpen og to eller tre støtter. Hvis vækstlejets bund er løsnet eller består af tilført jord, vil træet synke ned, når jorden pakkes. Fyld derfor hullet op med 5 - 10 cm ekstra jord. Bortskær skadede eller afskårne dele af rødderne med en skarp kniv, så såret får et rent snit, hvilket især fremmer tilvæksten af nye fine rødder. Sørg for, at det fine rodsystem ikke lider skade, når du bortskærer de defekte rodpartier. Undersøg, om rødderne i rodklumpen på frugttræet i krukkerne er vredet ved at dele roden på et sted. Slå derefter to eller tre træstøtter ned i hullet, og sørg for, at de står stabilt og giver det nyplantede træ en sikker støtte. 

Plantning af et træ med rodklump:

1. Placer træet i midten af hullet, og fyld op med jord til 2/3 af klumpens højde. Stamp jorden fast med foden, så der ikke opstår nogen luftlommer.

2. Pres stålnet og jutevæv ned (nettet ruster væk efter nogle år, og vævet nedbrydes i løbet af nogle måneder).

3. Påfyld jord, så klumpen tildækkes.

4. Stamp jorden igen, og lav en rende rundt om træet, som letter vanding.

5. Vand rigeligt, og påfyld mere jord, hvis klumpen bliver synlig.

Plantning af et nåletræ og et træ i en krukke:

1. Placer træet forsigtigt, så rødderne ikke lider skade. Ret gerne rødderne ud for bedre stabilitet.

2. Påfyld jord, og ryst træet, så der ikke opstår luftlommer.

3. Stamp jorden fast, og sørg for, at rodhalsen er synlig.

4. Lav en rende rundt om træet, som letter vanding.

Bind træet fast ved træstøtten. Brug gerne et naturmateriale som f.eks. jutebånd eller kokosreb. Vi anbefaler jutebånd. Hvis du bruger kokosreb (som regel længere holdbarhed), skal du sørge for, at knuden ser ud som et 8-tal. Du skal løsne træet en smule efterhånden for at undgå, at rebet skærer sig ind i træet, når det begynder at blive tykkere. Rodsystemet stimuleres af, at træet bevæger sig, så du må ikke binde for højt oppe på stammen. Mellem 70 - 110 cm er passende.

Tip: Hvis der er risiko for muldvarper i din have, bør du pakke trærødderne ind med en tætsluttende kurv af ståltråd, så gnaverne ikke kommer ind til de lækre rødder.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.