Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Plante brombær

Brombær er lækre og sunde. Hvordan og hvor det er bedst at plante dem, lærer du her.

Når du planter brombær, bør du gøre følgende: Byg først et espalier på det sted, hvor du planlægger at plante buskene. Stedet bør være solrigt men i læ (især om vinteren), og jorden bør være dyb og jævnt fugtig (især i tiden mellem frugtdannelse og høst).
Espalieret bygges af f.eks. træpæle og sådan, at tre pæle på række (i en afstand på 250 centimeter) rager to meter op af jorden. Spænd ståltråd ud langs med disse pæle på fire niveauer, en for hver 50 centimeter.

Plant brombærplanten midt foran espalieret. Lad planten beholde fire skud og bind henholdsvis et skud til hvert ståltrådsniveau. Skær spidsen af skuddet, hvis grenen bliver længere end 250 centimeter. Hvis grenen danner sideskud, kortes sideskuddene ned til tre knopper i det tidlige forår.
Mens der viser sig blomster og frugter på disse skud, skyder de unge skud op af jorden. Dem fastgør du på den beskrevne måde til ståltrådene på den modsatte, tomme side af espalieret. Efter høsten fjernes de høstede grene i jordhøjde og dermed har du en side af espalieret fri til de unge brombærskud i det kommende år.

Gennem denne dyrkning i såkaldt vifteform opnår du, at frugtskud og unge skud ikke vokser vildt imellem hinanden. Det forenkler høsten og overskueligheden, når planten skal skæres tilbage og forbedrer plantens sundhed, fordi tæt, dårligt tørrende løv ellers ville forhindre frugterne i at modnes, hvilket kan føre til, at de angribes af gråskimmel.

Tip: Brombær har opnået det bedste aroma, når de er fuldmodne. De er dog først fuldmodne, når de løsnes meget let fra grenen, når de så at sige falder i ens hånd. Et allerede sort brombær kan for så vidt stadig være surt, hvis du plukker det, inden det er helt modent. Det optiske indtryk af et modent sort bær kan snyde meget! Bærrenes sødhed kan desuden også afhænge af sorten og af solstrålernes styrke.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.