Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Ompotning af stueplanter

Stueplanter bør ompottes med jævne mellemrum. Hvorfor det er sådan og hvordan det gøres, har vi sammensat for dig her.

For at undgå, at dine planter underforsynes med næringsstoffer, bør de pottes om med jævne mellemrum. Derved bør den nye potte være ca. to centimeter større end den gamle. Hertil kan man bruge lerpotter eller plastikpotter. Fordelen ved brugen af en lerpotte består i at vandet lettere kan fordampe og vandet sjældnere kommer til at stå stille i potten.

Det rette tidspunkt for en ompotning erkender man i reglen på, at rødderne viser sig på jordoverfladen. Grunden hertil er, at planter med tiden danner stadig flere rødder, som bruger hele pottejorden. Rødder, der viser sig ved åbningen i urtepottens bund, er ikke et sikkert tegn på ompotning. Hvis du vil være sikker, kan du løfte planten op af potten. På den måde kan du se på hele roden. Det er også nødvendigt at potte planten om, når der dannes en hvid skorpe på jorden. Denne kan opstå pga. for hårdt vand eller oversaltning.

Ved ompotningen er det nemmest at løsne rodklumpen fra urtepotten, hvis substratet eller jorden er lidt tør. Løft planten ud af potten og stil den i et vandbad. Gamle og døde rødder skal skæres af, inden planten plantes igen. Det er også godt at løsne rødderne lidt. Kom derefter et drænende lag, f.eks. af fint grus, krøyerkugler eller letklinker i den nye, større potte. Derefter et lag humusrig blomsterjord. Stil planten i midten af potten, så den står i samme højde som i den gamle potte. Derefter fyldes blomsterpotten helt med jord. Husk dog ikke at lade jorden gå helt op til pottens kant, så du har lidt »luft« ved vandingen. Derefter trykkes jorden let fast – og du har gjort noget godt for din plante! Efter ompotningen bør du ikke glemme at vande din plante, så hulrummene i jorden lukkes.

Det bedste tidspunkt til at ompotte planter er i begyndelsen af vækstperioden. Herved spiller årstiden ingen større rolle. Vær dog forsigtig, når planten er i en hvileperiode. I denne tid bør du ikke ompotte planten, da vandet ellers samler sig i jorden og rødderne begynder at rådne. Generelt gælder: Stueplanter bør ompottes hvert andet til tredje år. Alternativt er det ved store planter ofte nok at fjerne det øverste lag jord og udskifte det med ny, næringsstofrig jord.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.