Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Nyserod

Nyserod, som også er kendt som juleroser, giver smukke lyspunkter i en have i dvale. Da de er vant til lave temperaturer, blomstrer de fra december til marts og giver en tiltrængt adspredelse i det hvide havelandskab.

Nyserod er en fredet art og stammer fra bjergrige områder, hvor de ofte findes i højder på op til 1.900 meter. Deres naturlige voksested strækker sig fra de østlige alper gennem Tyskland (primært Bayern), Østrig, Schweiz og Italien til den nordlige del af Balkan.

Oprindelse

Juleroser (helleborus niger) er kendetegnet ved deres tallerkenformede hvide, eller af og til lyserøde, blomster. Blomsternes silkeagtige overflade og deres karakteristiske sorte rødder er ikke til at tage fejl af. De kan blive mellem 10 og 30 cm høje. Alle 15 arter er ekstremt hårdføre og nemme at holde. De hører ikke, som navnet ellers fejlagtigt antyder, til rosefamilien, men til familien af smørblomster.

Direkte oversat betyder det latinske navn "helleborus" noget i retningen af "dødelig mad". Dette navn er ikke tilfældigt, da nyserod faktisk er giftig. Du bør derfor vaske dine hænder, når du har rørt ved disse planter – eller endnu bedre bære handsker, når du rører ved dem. Du skal dog ikke bekymre dig om dine kæledyr, da planten normalt ikke er skadelig for dem, så længe de ikke spiser de giftige rødder. Pga. af deres giftige virkning blev nyserod også tilbage i tiden brugt som lægeplante til behandling af nervelidelser og sindssygdom. Dengang brugte man dem endda som kemisk våben mod sine fjender. Nyserod blev også hovedsageligt på landet brugt til at forudsige vejret for det kommende år. Rodekstrakt fra nyserod blev også brugt til at lave nysepulver. Et af de mange tyske navne, "Schwarze Nieswurz" for planten refererer også til dette, hvilket direkte oversat betyder "sort nyserod". Da nyserod blomstrer om vinteren og trodser is og sne, har den altid været et symbol på håb.

Plantetip

Den bedste placering i haven for nyserod er under træer, som taber deres blade, så de stedsegrønne planter får tilstrækkelig med skygge om sommeren og sol om vinteren. Nyserod skal plantes om sommeren. Husk, at de har behov for kalkholdig jord for at vokse optimalt, og at afstanden mellem planterne, som gerne skal stå i grupper, ideelt er ca. 15 cm.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.