Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Nyserod

De fleste haver fremstår triste og tomme i de kolde vintermåneder. Smukke grønne plæner er erstattet af et hvidt snedække, og kun få tomme blomsterbede og bare grene står tilbage efter farverige blomster og buske. Men du behøver ikke at undvære smukke blomster på denne årstid. Nyserod, som også er kendt som juleroser, giver smukke lyspunkter i en have i dvale. Da de er vant til lave temperaturer, blomstrer de fra december til marts og giver en tiltrængt adspredelse i det hvide havelandskab.

Oprindelse

Nyserod stammer fra bjergrige områder, hvor de ofte findes i højder på op til 1900 meter, og er desuden en fredet art. Deres naturlige voksested strækker sig fra de østlige alper gennem Tyskland (primært Bayern), Østrig, Schweiz og Italien til den nordlige del af Balkan.

Juleroser (helleborus niger) er kendetegnet ved deres tallerkenformede hvide, eller af og til lyserøde, blomster. Blomsternes silkeagtige overflade og deres karakteristiske sorte rødder er ikke til at tage fejl af. De kan blive mellem 10 og 30 cm høje. Alle 15 arter er ekstremt hårdføre og nemme at holde. De hører ikke, som navnet ellers fejlagtigt antyder, til rosefamilien, men til familien af smørblomster.

Direkte oversat betyder det latinske navn "helleborus" noget i retningen af "dødelig mad". Dette navn er ikke tilfældigt, da nyserod faktisk er giftig. Du bør derfor vaske dine hænder, når du har rørt ved disse planter - eller endnu bedre bære handsker, når du rører ved dem. Du skal dog ikke bekymre dig om dine kæledyr, da planten normalt ikke er skadelig for dem, så længe de ikke spiser de giftige rødder. Pga. af deres giftige virkning blev nyserod også tilbage i tiden brugt som lægeplante til behandling af nervelidelser og sindssygdom. Dengang brugte man dem endda som kemisk våben mod sine fjender. Nyserod blev også hovedsageligt på landet brugt til at forudsige vejret for det kommende år. Rodekstrakt fra nyserod blev også brugt til at lave nysepulver. Et af de mange tyske navne, "Schwarze Nieswurz" for planten refererer også til dette, hvilket direkte oversat betyder "sort nyserod". Da nyserod blomstrer om vinteren og trodser is og sne, har den altid været et symbol på håb.

Plantetip

Den bedste placering i haven for nyserod er under træer, som taber deres blade, så de stedsegrønne planter får tilstrækkelig med skygge om sommeren og sol om vinteren. Nyserod skal plantes om sommeren. Husk, at de har behov for kalkholdig jord for at vokse optimalt, og at afstanden mellem planterne, som gerne skal stå i grupper, ideelt er ca. 15 cm.

Nyserod kan også holdes som potteplante indendørs. Du skal dog plante dem i en tilstrækkelig stor potte, stille dem på et køligt sted og sørge for, at de ikke tørrer ud. Du anbefales at købe en pottemuld i god kvalitet og blande den med jord fra haven, så planterne får de bedste næringsstoffer. Når planterne har blomstret, kan du enten plante dem ud i haven, give dem en skyggefuld plads på en altan eller terrasse, eller, hvis du ønsker at beholde dem i huset, placere dem i en vindueskarm, hvor de ikke får direkte sollys.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.