Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Når koldt er godt – kuldespirende frø

Har du nogensinde oplevet, at du har sået en masse frø om foråret, men kun med begrænset held? Årsagen kan være, at frøene er såkaldte kuldespirende frø. Ved du, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med plantning og plantepleje, og hvad der foregår inde i frøene?

Kuldespirende frø stammer fra vinterkolde områder. Frøene har en tyk og hård skal, der gør, at de kan overleve vinteren. Når frostgraderne sætter dagsordenen, nedbryder planten et stof, der standser spiringen.

Kulde og fugt

Kuldespirende frø har brug for kulden, så frøene kan begynde at spire. For at være mere præcis, så afhænger spiringen af samspillet mellem to forhold. Der skal være tilstrækkelig med fugt og den rette temperatur for at gøre det muligt for frøene at svulme op. I en bestemt periode skal temperaturen ligge mellem -4 og 4 °C. De to betingelser garanterer, at frøene ikke spirer for tidligt, og at de ikke fryser. Frøene har brug for kolde temperaturer i 4-6 uger for at spire, men de skal ligge i fugtig jord i denne periode.

Betingelser for vækst

Du kan så de kuldespirende frø fra efteråret. Vælg et sted, hvor temperaturen ikke svinger alt for meget, og hvor du let kan kontrollere fugtigheden. Vær sikker på, at der ikke er frost udenfor. Ellers kan du ikke så frøene.

Køleskabet som alternativ løsning

Hvis du kommer for sent i gang, eller hvis vinteren svigter dig, fordi vejret er for mildt, kan du i stedet bruge køleskabet til at skabe kunstig vinter. Kom lidt vandsugende vat i en urtepotte eller såkasse. Fordel frøene over det vandsugende vat, og dæk dem med et tyndt lag jord. Vand forsigtigt, så både jord og vat er vådt, og pak det hele ind i en plastikpose. Det afhænger af frøtypen, hvor længe de skal være i køleskabet. Det kan være fra to uger op til adskillige måneder i køleskabet ved 4 °C eller derunder, før spiringshæmmeren er overvundet. Men vær forsigtig. For lave temperaturer ødelægger frøene. Bagefter tager du frøene ud af plastikposen og sår dem i en beholder med pottemuld. Hold det varmt på en minimumstemperatur på 12 °C, så frøene kan begynde at spire.

Et par eksempler på kuldespirende frø:

Ranunkel, lilje, pæon, stedmoderblomst, salvie, primula, valmue, løvefod

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.