Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Lyst til kølig blå

Giv dig selv lidt feriehumør, og skab feriestemning med dine foretrukne blå blomster.

Præcis som en kunstner behøver en gartner et godt øje for farver og viden om de forskellige farvers virkninger. Farverne på blomster og blade skaber de første og sidste indtryk af en have. Blå er en farve, der tager dig med til drømmeland: En klar, blå himmel, havets blå nuance, de blå blomster på lavendel og ridderspore. Vi knytter en masse billeder til blåt. Det gør sig bemærket i navnene på blå farvenuancer: Azurblå, himmelblå og havblå. Blå er en af de mest populære havefarver. Den skaber bredde og afstand og kan elegant kombineres med stort set en hvilken som helst anden farve.

Ikke bare for romantikere

Rene 'blå' som f.eks. ensian, oksetunge, klokkevalmuesøster og russisk skilla er sjældne skønheder i planteriget og er derfor meget efterspurgte blandt haveentusiaster. Da der findes uendeligt mange nuancer af blå – spændende fra forglemmigejens himmelblå til tidslens sølvblålige og clematisens violetblå – bør denne farve kombineres med omtanke. Typen af blå er særligt vigtig ved sammensætning med andre blomster: Lys turkis og blød blågrøn giver et sommerligt billede i kombination med lyserød, hvid og gul. Den glade trio bestående af dyb lobelia, hvid fjerblomst og violet blomstrende heliotrop omdanner enhver krukke til et blåt tæppe af blomster, som minder om himlen og havet. Men synet af dybblå kornblomster sammen med friske gule og hvide tusindfryd er også afslappende og leder tankerne hen på oceanets uendelighed.

Blød blå i den duftende aftenluft

Intet er mere afslappende end et hyggeligt sted i haven, som bades i et charmerende lys, når solen går ned. Med et par lys og duftende planter kan du skabe en romantisk stemning i løbet af nul komma fem. Planter, der dufter om aftenen og natten, f.eks. violet blomstrende heliotrop og natviol med dens fortryllende duft af violette og lyserøde toner, afgiver deres søde duft og skaber en charmerende atmosfære til aftenmøder under nattehimlen.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.