Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Lad os se lidt på kvalitet ...

Interview med kvalitetschef Reiner Häufele hos GARDENA.

Reiner Häufele, du er ansvarlig for kvaliteten hos GARDENA?

Det er ikke mig alene. I vores virksomhed er alle i realiteten ansvarlige for kvaliteten af vores produkter og processer. Vores opgave er at sikre, at produkter af høj kvalitet, som opfylder vores kunders forventninger, leveres til vores kunder i slutningen af planlægnings- og produktionsprocessen. Dette kræver konstant evaluering af fastsatte kvalitetsstandarder fra udviklingsfasen til serieproduktion og overvågning af, i hvor stort et omfang disse standarder overholdes.

Hvad betyder fastsatte kvalitetsstandarder?

For det første er alle produkter forskellige. En plæneklipper skal udføre helt forskellige opgaver i forhold til en kultivator eller grensaks. Derfor er kvalitetsstandarderne for produktets specifikke funktioner forskellige. Vi skal fastsætte disse standarder med marketingafdelingen, når vi skaber et produkt, så vores udviklere kan anvende dem. Vi angiver f.eks., hvilke testforhold som haveklippere skal udsættes for i en række valideringskontroller, så de efterfølgende er i stand til at holde i deres fastsatte levetid i kundens hænder.

Hvordan kan det kontrolleres?

Med dette i tankerne har vi udviklet testprogrammer for hvert produkt på vores kvalitetslaboratorium i Ulm i Tyskland. Vi ønsker hurtige resultater, der afspejler reel brug, for at kunne bedømme kvaliteten. Vi har ganske enkelt ikke tid til at vente på, at et produkt på naturlig vis når enden af sin fastsatte levetid. Derfor arbejder vi med standardtest, hvor vi på baggrund af vores mange års erfaring og gennem sammenligning med virkelige kunders brug på kortest mulig tid kan simulere, hvordan et produkt klarer sig under typiske forhold.

Hvordan fungerer det i praksis?

Vi udvikler og bygger maskiner og udstyr til vores test, som automatisk kan bruge og gennemgå vores produkter i løbet af en justerbar tidsramme og med et bestemt antal gentagelser. Grensakse udsættes f.eks. for klip i træpinde i forskellige tykkelser og tørhedsgrader og pinde i forskellige træsorter. Og en slangevogn kører i timevis på et transportbånd med tværbånd for at skabe en meget ujævn sektion. Vi lader slangevogne falde til jorden gentagne gang fra en meters højde eller udsætter dem for holdbarhedstest på trappetrin.

Hvorfor gør I det?

Mange brugere er nødt til at tage deres vogn ud af kælderen og op af trappen og derefter stille den derned igen. Hvis slangen er fyldt med vand, er den forholdsvis tung. Og brugerne behandler ikke altid deres vogne med forsigtighed. Vi forsøger derfor at simulere de hårdeste krav, der stilles til udstyret.

Skal et redskab virkeligt kunne modstå hvad som helst?

Nej, ikke alt! Men alle, som køber et GARDENA-produkt, betaler typisk en forholdsvis høj pris for det, og de har derfor med rette visse forventninger til det. Vedkommende har ret til at forvente, at produktet er hårdført og samtidig altid fungerer effektivt, selv i løbet af en lang levetid. Dette er grunden til, at det betaler sig at købe varemærkeprodukter frem for billigere standardprodukter. Det er den eneste måde at sikre tilfredshed i længden.

Og du kan garantere dette?

Det er nøjagtigt dét, vores arbejde handler om. Vi leverer rådgivning og udfører test under produktudviklingen, tester og fastsætter kvalitetsstandarder for indkøbte dele, som f.eks. tændrør og kabler, og foretager løbende stikprøver under serieproduktionen. Hvis der er noget galt, gør vi øjeblikkeligt opmærksom på det og standser om nødvendigt leveringen.

Er du så imponeret over kvaliteten af GARDENA-produkter?

Ja, absolut. Og da vi er så overbeviste om kvaliteten af vores produkter, giver vi 25 års garanti på f.eks. mekaniske klippere og på GARDENA combisystem. Jeg tror, at det også imponerer vores kunder.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.