Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Kompost til forbedring af jorden

Kompost er rig på næringsstoffer og perfekt at blande i såjord. Find ud af, hvad kompost består af, og hvad der hører hjemme på komposten.

Kompost betragtes som »havens sorte guld«, fordi den fører næringsstoffer tilbage til jorden. Den beriger desuden jordens liv med sine mikroorganismer og giver jorden den nødvendige humus. Den hjælper med til at holde jorden smuldrende og blød og til at give den en bedre struktur for bedre ventilation og bedre evne til at ophobe vand. Og selv kuldioxyd, som opstår ved den endelige nedbrydning af komposten i jorden, kan af bladtaget optages direkte via jorden og kan af planten forarbejdes til sukkerstoffer gennem fotosyntese.

Men vær forsigtig, en kompostbunke er ikke en affaldsbunke! Undlad at kaste sygt plantemateriale eller plantemateriale med skadedyr, rodukrudt (f.eks. kvikgræs, skvalderkål) eller ukrudt, der allerede er gået i frø, på kompostbunken. Disse planter kunne i princippet godt komposteres, derved skulle kompostbunken dog opnå en meget varm nedbrydningsfase, hvor komposten opnår en temperatur på op til 70 ºC, som dræber alle skadelige organismer. Det klares bedre i komposteringsanlæg: Kom den slags affald i kompostbeholderen.

Læg ikke det, der skal komposteres, i tykke lag af skiftevist tørt materiale (f.eks. løv, træspåner eller tørre afskårne dele af stauder) og vådt materiale (f.eks. afklippet græs, nedfaldsfrugt, planteaffald fra køkkenet), men læg dem i tynde, skiftevis tørre og våde lag. På den måde undgår du at komposten rådner op og de dertil hørende lugtgener, som generer dig selv og dine naboer.

På denne måde opnår du også et bedre forhold mellem kulstof (C) og kvælstof (N) i komposten. Er der store mængder kvælstof i komposten men lidt kulstof, sker nedbrydningen hurtigere, men der opstår ingen stabil humusforbindelse og kvælstoffet (som i forvejen er et manglende element i havejorden) er til sammenligning flygtig. Er der på den anden side kun lidt kvælstof i komposten men meget kulstof, sker nedbrydningen langsom. Det skyldes at bakterierne til en hurtigere nedbrydning mangler det kvælstof, hvormed de danner de proteiner, som er nødvendige, for at de kan mangfoldiggøre sig. Forholdet mellem kulstof (C) og kvælstof (N) bør ideelt være 30:1. Køkkenaffald er tilnærmelsesvis 15:1, har altså brug for kulstofholdigt affald, som de foroven nævnte afklip af stauder eller træspåner. Disse på deres side (C/N-forhold f.eks. træspåner 100-150:1) har brug for kvælstofholdigt køkkenaffald, afklippet græs eller affald af grøntsager (C/N-forhold hhv. ca. 15:1) for at nedbrydes bedre.

Tip: Kast ikke madrester på kompostbunken, da disse kan tiltrække rotter. Heller ikke skaller af rå æg. Disse kunne smitte komposten med salmonellabakterier, der med komposten i bedet kan spredes til grøntsager, som spises rå, f.eks. bladsalat.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.