Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Klipning af nelliker

Her i juli er havenellikernes (Dianthus caryophyllus) første blomstring forbi. Efter blomstringen skal de afblomstrede stængler klippes af. Dette fremmer en anden blomstring, idet planten forhindres i at bruge energi på at danne frø. Du kan i nødvendigt omfang også beskære skuddene en smule for at fremme en mere kompakt og pudeformet plantevækst.

Sørg for at hjælpe nelliken med den efterfølgende dannelse af nye blomster ved at gøde den en smule: Du kan enten arbejde en kop kompost ned i jorden omkring rødderne eller bruge omkring en halv teske mineralgødning pr. plante. Du skal dog undlade at gøde for meget, da havenelliker ikke kræver store mængder næringsstoffer. Hvis dannelsen af nye blomster så sættes i gang, sætter nellikerne flere knopper på hvert skud.

De opfører sig på en måde, der minder om rosenknopper: Hvis du foretrækker store mængder blomster direkte i blomsterbedet, skal du ud over den primære knop lade sideknopperne blive siddende på stilken. Hvis du på den anden side vil benytte havenellikerne som dekoration i en vase, har de en bedre virkning med individuelle blomster. Her skal du klippe eller nappe sideknopperne af blomsterstilken på et tidligt tidspunkt. Nu bruges plantens energi på at danne bare en enkelt blomst, som derfor vokser sig en smule større, end hvis den skulle dele med andre.

Tip: Der findes talrige sorter af havenelliker med blomsterfarverne hvid, pink og rød, men de findes også i gule og endda tofarvede varianter. Der skelnes generelt imellem stående og hængende nelliker. Særligt hængende nelliker er også en stor forbedring i plantepotter og altankasser på grund af deres attraktive vækstform, som ledsages af et kontrastrigt farvehav.

© bernilynn – Fotolia.com

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.