Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Klargør dit udstyr

Det bliver varmere og lysere hver eneste dag, og havesæsonen 2012 nærmer sig. Få en ubekymret start ved at tjekke dit udstyr og bringe det i topform. Rengør, smør, tank op, afprøv, oplad, juster – alt, hvad du kan komme i tanke om. Vi har nyttige råd til dig.

Klipperedskaber:

Har du opbevaret dine klipperedskaber tørt og frostfrit i vinterens løb? Hvis ikke, er der muligvis oxiderede områder, og leddene arbejder muligvis ikke så effektivt som normalt.
Vi foreslår, at du bruger ståluld til at rengøre de berørte områder. Bagefter kan du kontrollere klingernes skarphed og lade dem skærpe om nødvendigt.
Til sidst tager du lidt fedt til leddene og GARDENA rensespray til klingerne. På denne måde bliver det første havearbejde meget sjovere og langt lettere for dig.
Dette tip gælder for alle klipperedskaber, det være sig mekaniske, elektriske og til plæner og små og store buske.

Plæneklipper:

Du kan gøre nogenlunde det samme med din plæneklipper. Rengør den omhyggeligt, se efter, om knivene er skarpe, og om leddene er smurte. Slut din elektriske klipper til, og kontrollér dens funktioner. Hvis der skulle opstå problemer, kan den blive repareret hos en specialist, inden sæsonen begynder. Hvis du har en benzindrevet plæneklipper, skal du kontrollere olien, luftfilteret og tændrøret og skifte brændstoffilteret eller indlevere maskinen til en specialist, der kan ordne det hele for dig. Tank din plæneklipper op – græsset kan gi' den gas, udstyret er på plads.

Pumper:

Rengør pumpen, og vær særligt opmærksom på filteret, så det ikke glemmes. Ved idriftsættelse skal du huske at fylde pumpen op med vand, da den ellers kan køre tør og blive beskadiget.

Vanding:

Kontrollér tætheden i alle dine GARDENA-vandingsprodukter, da de kan være blevet beskadiget af kulden. Udskift om nødvendigt. Således er der garanti for drypfrie koblinger.

Ud over velfungerende udstyr kan du forberede andre ting som f.eks. jorden, gødning eller f.eks. plantepotter. Det er alt sammen med til at gøre ventetiden kortere og gøre forventningerne til havesæsonen 2012 endnu større.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.