Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Kallaliljen – Hilsner fra Sydafrika

Kallaliljen stammer fra Sydafrika. Der vokser den i marskjord med højt næringsindhold, som dog udtørrer henover sommeren. Den hører til blandt de otte zantedeschia-sorter. Dens majestætiske, elegante blomster er umiskendelige og unikke. Den fås i forskellige farver. Den er ikke særlig nem at passe – men følges disse tips, skulle man være i stand til at holde kallaliljer i krukker i længere tid.

Placering

Et af de bedste tips til pleje af din plante omhandler korrekt placering. Den ideelle placering er et sted, hvor kallaliljen får masser af lys men er beskyttet fra direkte sollys. Undgå at placere planten direkte over en radiator, da jorden dermed hurtigt udtørrer. Om sommeren kan den også stå beskyttet på din altan eller terrasse. Den bør dog ikke udsættes for regn. Med den rette pleje vil din kallalilje i krukke fortsætte med at vokse i nogle år.

Vanding

Vand med lavt kalkindhold, f.eks. regnvand, er det bedste at bruge, når du vander din plante. Kallaliljen har brug for masser af vand i løbet af vækst- og blomstringsperioder og skal holdes velfugtet. Rødderne må aldrig udtørre i vækstperioden. I løbet af denne periode gør det slet ikke noget, at der står vand i underskålen. Når kallaliljen er afblomstret, begynder hvileperioden. Her skal planten holdes meget tør. Planten stammer fra marskområder. Dens knolde indsamler mineralske stoffer og fugt fra jorden, og på den måde kan den overleve længere perioder med tørt vejr uden at tage skade.

Temperatur

Kallaliljen begynder at vokse i det tidlige efterår. I løbet af denne periode skal planten opbevares køligt ved en temperatur på 10 – 15 °C. Planten kan stå et varmere sted i vækstperioden, samt når den begynder at blomstre. Når den blomstrer, er det imidlertid vigtigt ikke at placere den for varmt, da blomsterne da visner før tid, og blomstringsperioden afkortes. En temperatur lavere end 21 °C er ideel.

Udendørsvækst

Den hvide kallalilje (Zantedeschia aethiopica) kan klare temperaturer ned til minus fem grader om vinteren. I varmere områder, såsom Italien og Frankrig, kan den også vokse udendørs. Den vokser primært på bredderne af damme eller vandløb.

Blomstringsperiode

Når kallaliljen blomstrer, bør den gødes regelmæssigt, dvs. omtrent hver anden uge. Når den er afblomstret, f.eks. fra januar til april, bør den holdes tør. Planten er derefter klar til hvileperioden.

Bemærk

Kallaliljens blade, blomster og knolde er giftige for mennesker og dyr. Dens giftstoffer kan få alvorlige medfølger, hvis de indtages. Planten udskiller desuden overskydende vand gennem bladene, som indeholder lokalirriterende stoffer. Hvis væsken kommer i kontakt med huden, vil det medføre rødme og allergiske reaktioner. Det er derfor bedst at bruge handsker, når du håndterer denne plante.

Foto: © irisphoto1 - Fotolia.com

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.