Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Indian summer

Sent på sommeren, når bladene begynder at skifte farve, og den lave sol skinner gennem træerne, kommer der en helt speciel stemning over skove og marker. Men noget af det smukkeste, når sommeren går på hæld, kan ses i USA – og helt specifikt i staterne i New England i den nordøstlige del af landet. Det er her den berømte indian summer begynder fra slutningen af september og fremefter, når bladene på ahorn- og egetræerne begynder at skifte til alle tænkelige nuancer af rød og gul. Lige netop her er dette naturvidunder mere intenst end noget andet sted i verden.

En eksplosion af farver

Rød, gul, orange og okkergul – bladene på ahorn-, ege- og elletræerne i New Englands skove eksploderer bogstaveligt talt i et sandt farveorgie, når det bliver indian summer. Men hvorfor er farverne på de blade, der skaber "efterårsløvet" så intense i netop den del af det nordøstlige USA? Svaret er ganske simpelt. I de vesteuropæiske skove bliver de ca. 50 forskellige træsorter, der findes her, også til et smukt farvehav. Men i skovene i New England findes der mere end 800 træsorter, som alle er med til at give skovene et flammelignende skær gennem hele perioden med indian summer. Men det er ikke nemt at finde det perfekte tidspunkt at iagttage træernes unikke farvesamspil midt i det svindende sollys.

Det helt rigtige tidspunkt

Bladene begynder at skifte farve i slutningen af september, og nogle steder varer det ved indtil midt i november. Hvert år venter et stort antal "bladlurere" på det helt rette øjeblik, hvor de kan nyde synet af farverne i det helt rette samspil. Det er svært at forudsige det helt rette øjeblik, for der er en række forskellige faktorer, der skal spille sammen for at kunne fastlægge, hvornår de forskellige farver er skarpest. Efterårsbladene kan opnå deres fulde glans både tidligt og sent på sæsonen. Det afhænger bl.a. af dagenes længde, hvor meget regn der falder, om bladenes sukkerindhold er højt eller lavt og af temperaturen. Dette helt specielle tidspunkt varer normalt kun nogle få dage. Det amerikanske ministerium for miljøbeskyttelse (DEEP) poster opdateringer om udviklingen af indian summer på sin hjemmeside for at sikre, at der ikke er nogen, der går glip af fænomenet. En speciel "efterårsløv-hotline" er også tilgængelig døgnet rundt for at holde entusiaster opdateret om de skiftende farver. Indian summer ses først i det nordlige New England for dernæst gradvist at sprede sig længere mod syd. Den kan eksempelvis starte i Maine den sidste uge i september, før skovene i New Hampshire og Vermont skifter farve i de kommende dage og uger, indtil indian summer til sidst når Connecticut og Rhode Island længere sydpå.

Hvorfor kaldes det "indian summer"?

Der er flere forskellige forklaringer på oprindelsen af begrebet "indian summer", så vi kan stadig ikke sige med sikkerhed, hvor det stammer fra. En af forklaringerne stammer fra indiansk mytologi. Ifølge en legende fra de oprindelige indianere siver blodet fra de dræbte bjørne ned i jorden og videre op igennem trærødderne helt ud i bladene, hvilket får dem til at blive røde. En anden forklaring er baseret på en anden indiansk tradition. Det siges, at efteråret var indianernes vigtigste jagtsæson, fordi de milde temperaturer på denne årstid får de vilde dyr til at komme frem fra deres skjul. Men begrebet kan også stamme fra søfarere, som skulle være færdige med at laste deres skibe inden efterårets komme for dernæst at påbegynde deres rejse mod det Indiske Ocean.

Og hvorfor skifter bladene farve?

Det er et spørgsmål, enhver haveamatør må have stillet sig selv indtil flere gange. Bladenes dybe grønne farve om sommeren skyldes bladpigmentet klorofyl. Når dagene bliver kortere og temperaturen begynder at falde, fornemmer træerne, at det er tid til at gøre klar til vinter. Hvorfor er det sådan? Om vinteren får bladene træerne til at miste meget vand. Hvis jorden er frossen, vil træerne have meget svært ved at få adgang til den fugt, de har brug for. Som en løsning taber træerne deres blade om vinteren for at reducere den mængde fugt, de mister. Klorofylet i bladene nedbrydes derfor og gemmes i rødderne som en slags byggemateriale til næste forår. Når klorofylet er helt væk fra bladet, begynder andre bladpigmenter, der indtil nu har været skjult af klorofyl, at vise sig. Det resulterer i det unikke farveskift, man ser på blade og træer. Og hvorfor falder bladene til sidst af? Lige så snart der ikke er mere klorofyl tilbage i bladene, udvikler der sig et korklag mellem stilken og bladfoden, som lukker det bladar, der kommer. Når det er sket, er der ikke mere, der holder det døde blad på træet. Efterårsvinden vil nu blæse bladene af løvtaget, hvorefter de falder til jorden. Her nedbrydes de og bliver til værdifuld muldjord.
Hvert år sørger denne gennemgribende, men fascinerende, proces for, at naturen kan beskytte sig selv mod vinterens hærgen. Og på samme tid giver den os det uforglemmelige syn – et bladtæppe i flotte, farverige nuancer.

Foto: © mdbrockmann82

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.