Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Gødning

Det er egentlig ret utroligt: Ingen ville blive det mindste overrasket, hvis en kanariefugl faldt af pinden, fordi ingen havde fodret den. Men selv om man som det mest selvfølgelige i verden fodrer sine kæledyr, kan selv haveelskere stille med en forbløffet grimasse, hvis man stiller dem dette ikke helt uvigtige spørgsmål i forbindelse med planter: "Nå, har du givet gødning? Hvis ja, med hvad, og hvor meget brugte du?"

Hvordan gødsker man?

Da det nu er sommer, og alt skyder og spirer i haven, vil vi gerne bruge denne GARDENA Nyhedsbrevartikel til at fortælle lidt om den rigtige havegødning. Man hører det gang på gang: "Det er fra min egen have; det har aldrig så meget som set gødning!". Der er imidlertid noget dybt ulogisk ved denne stolte pralen over tilsyneladende succesrigt dyrkede fugter og grønsager. Hvis et eller andet er stort, har det brug for masser af næringsstoffer. Der kræves en tilstrækkelig mængde af de rette ingredienser til planter, der skal danne værdifuldt indhold. Derfor er det vigtigt at gødske hver af havens forskellige dele på præcis den rigtige måde!

Er det lige meget, hvilken gødning man bruger?

Nej, det er det ikke. Enhver benyttet gødning – det være sig kompost, naturgødning eller granuleret gødning – har sin egen indvirkning på jordens sammensætning. Og hver enkelt gødning virker anderledes på grund af dens sammensætning. Endelig er forskellige planters næringsbehov også forskellige: Stenplanten stenurt har andre behov end busken ridderspore, og tomater stiller igen helt tredje krav.

Det, som alle planterne imidlertid har til fælles, er, at ud over små mængder af stoffer som f.eks. kobber, svovl, magnesium m.fl., skal de alle bruge fire overordnede næringsstoffer: Kvælstof – en vækstmotor og hovedkomponenten i proteiner, men også en vigtig bestanddel i klorofyl; magnesium – en vigtig bestanddel i klorofyl; fosfor – primært for at fremme blomstringen; og kalium for at gøre vævet fastere og frugterne modne.

Forskellige planter kræver forskellige mængder af disse næringsstoffer; se i de specifikke gødskningsanbefalinger nedenfor, hvis du vil vide, hvilke planter der forbruger mere eller mindre.

Hvad med naturgødning?

Svaret på følgende spørgsmål er interessant: "Er naturgødning bedre end kunstgødning?". Igen er svaret: Det kommer an på! I henhold til vores aktuelle viden om planter er planten selv ret ligeglad med, om den får kvælstof, fosfor, kalium osv. fra en naturgødning eller fra en kunstgødning. Den kan kun optage gødningen med en specifik kemisk formel, hvormed gødningen skal være tilgængelig for rødderne – ellers virker intet. Uanset om den får naturgødning eller ej, behandles de egentlige næringsstoffer, som planten optager, ikke i henhold til deres oprindelse, men på grundlag af det, som planten har brug for.

Den eneste fordel ved naturgødning er, at den er bedre for jorden og de dyr, der bor i den. I ekstreme tilfælde vil man ved udelukkende at bruge mineralgødning ødelægge havejorden på langt sigt, fordi sådan gødning ikke leverer den muldnæring og de affaldsprodukter, som jorden og dens organismer har brug for.

Hvis du bruger naturgødning, skal du huske, at det afhængigt af vejret tager tre til fire uger for naturgødningen at trænge ned i jorden, så planterne kan optage næringsstofferne. Så hvis en plante skal have noget at leve af i april, skal du give naturgødning (f.eks. horngødning eller kompost) i god tid allerede i marts! Mineralgødning giver god mening, hvis du vil give en plante en masse næringsstoffer relativt hurtigt. Og der findes også middelveje imellem de to: Blandede natur-/mineralgødninger – på organisk basis med tilsatte mineraler.

Apropos tilsætningsstoffer: Havejord har næsten altid for meget fosfat, mens kvælstof næsten altid er en mangelvare. Derfor er det ikke altid det bedste valg at bruge en blandingsgødning. Hvis du giver meget gødning, kan indholdet af næringsstoffer blive for højt (og meget er godt nok, men ikke for meget!). Det er bedre at gødske i overensstemmelse med behovet end bare at bruge samme formel uanset hvad. Brug f.eks. en gødning med kvælstof/kali i stedet for et kvælstof/fosfor/kali-produkt, hvis jorden allerede har fosfat nok. Hvordan kan man vide det eller finde ud af det? Det er en god idé med et par års mellemrum at tage en jordprøve og få kontrolleret indholdet af næringsstoffer. På den måde er du altid sikker på at være opmærksom på den aktuelle situation, og du vil måske endda kunne dække omkostningerne til jordbundsundersøgelsen ved i stedet at spare på gødning. Analysen koster omtrent det samme som gødningen. Denne metode giver under alle omstændigheder en bedre jordkvalitet i din have. Derudover er den ofte med til at beskytte dyrebart grundvand, fordi overskydende gødning ikke vaskes ud i det.

Nok om den forklarende baggrundsviden – nu til det praktiske! Lad os gå en tur igennem din have sammen:

Hvad skal have gødning nu? Og frem for alt, hvor meget gødning skal der bruges?

Til altan- og potteplanter bruger jeg mineraljord som f.eks. potteblanding. Den indeholdte gødning kan uden videre rives igennem, og den vaskes ikke ud ved hyppig vanding. Næringsreserverne i en blomsterjord af høj kvalitet, som producenten normalt vil benytte, holder i reglen omkring seks uger. Senest på dette tidspunkt skal du give mere gødning. Jeg tilsætter derfor langtidsvirkende gødning til jorden ved plantningen – 2-3 g pr. liter jord. Sådan sikrer jeg grundlæggende ernæring til mine planter frem til august/september. Jeg tilføjer også en smule flydende næring hver uge – 0,1 til 0,2 dele pr. tusinde – ved vandingen (dvs. 10 til 20 ml flydende plantenæring til en fuld vandkande med 10 l). Igen: Følg producentens anvisninger på gødningens emballage!

I haver med buske afhænger den nødvendige gødsknings omfang primært af den samlede masse, som planternes blade og blomster danner. Jeg gødsker kun stenbuske her og der med en håndfuld horngødning eller lidt kompost (knapt en liter pr. kvadratmeter). Kraftigt voksende bedbuske kan gives omkring 50 g blandingsgødning pr. kvadratmeter om foråret (omkring marts/april). Alternativt kan de gives omkring tre liter kompost pr. kvadratmeter. Langsommere voksende buske behøver kun 30 g eller 1,5 liter. Midt i juni kan man give dem anden gang, dog i lidt mindre mængder.

I køkkenhaver afhænger gødskningsomfanget primært af plantetypen, idet grønsagsplanter kan inddeles i stærke forbrugere, herunder kål, mellemstærke forbrugere som f.eks. tomater og svage forbrugere som f.eks. salat. Her følger en række individuelle gødskningsanbefalinger:

Svage forbrugere: Giv 1 til 2 liter kompost pr. kvadratmeter og, om nødvendigt, supplerende kvælstof (ca. 70 g horngødning pr. kvadratmeter) og kalium (ca. 35 g kalium-magnesium-gødning pr. kvadratmeter).

Mellemstærke forbrugere: Giv 2 til 4 liter kompost pr. kvadratmeter og, om nødvendigt, supplerende kvælstof (ca. 120 g horngødning pr. kvadratmeter) og kalium (ca. 70 g kalium-magnesium-gødning pr. kvadratmeter).

Stærke forbrugere: Giv 4 til 6 liter kompost pr. kvadratmeter og, om nødvendigt, supplerende kvælstof (ca. 150 g horngødning pr. kvadratmeter) og kalium (ca. 100 g kalium-magnesium-gødning pr. kvadratmeter).

Vigtigt: Kål, løg og gulerødder bør ikke placeres på arealer, der netop har fået naturgødning. Dyrk kun disse planter på sådanne arealer året efter. Der er risiko for intolerance, fordi visse former for naturgødning tiltrækker fluer, hvis larver kan grave sig ind i planten.

Ved gødskning af græsarealer er det vigtigt at være opmærksom på følgende (som allerede forklaret i plæneudgaven): Når du slår græsset, fjerner du også næringsstoffer fra plænen: For hvert kilo afklip fjerner du omkring 30 g kvælstof, 20 g kalium og 10 g fosfor. Disse næringsstoffer skal plænen have igen. Prydplæner kræver lidt mindre gødning end plæner, der bliver gået på eller på anden måde belastes. Man gødsker normalt plæner hver fjerde uge fra marts/april og giver den sidste omgang om efteråret som forberedelse til vinteren i begyndelsen/midten af september. Der er imidlertid forskelle, idet der nu er kommet langtidsvirkende plænegødninger og specielle efterårsgødninger på markedet. Som vi ofte har gentaget, er det vigtigt, at du er meget opmærksom på producentens oplysninger på emballagen til plænegødning. Dette kan også være med til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt man kan bruge blandingsgødning i stedet for plænegødning. Kig engang på blandingsforholdet i blandingsgødning – kvælstof: fosfor: kalium. Til plæner er det ideelle forhold 10:3:3-5.

Ved gødskning af træer skal man skelne imellem løvfældende træer og stedsegrønne. Deres årlige vækstcyklusser er ganske forskellige, og derfor har de også brug for gødning på forskellige tidspunkter.

Løvfældende træer har primært brug for deres næringsstoffer i begyndelsen/midten af juni og derefter omkring midten af juli til midten af august til årets anden vækstperiode. Derefter bør de ikke gødskes yderligere. Det vil sige, at man typisk giver gødning til løvfældende træer første gang i april (omkring 55 % af deres årlige behov) og igen i juni (45 %). Disse tal varierer en smule for frugttræer og roser, som kræver deleforhold på 50/50 eller 60/40.

Stedsegrønne skal bruge deres første næringsstoffer i maj og have en anden og højere dosis fra slutningen af juli til slutningen af august, når de sætter kogler. Ernæringsfordelingen til stedsegrønne er derfor 35/65.

Gødningsmængden afhænger også af plantens behov, dvs. den masse hver enkelt plante danner. Til små nåletræer er omkring 35 g blandingsgødning pr. kvadratmeter om året tilstrækkeligt; til vedligeholdende gødskning af træer og buske burde omkring 50-70 g blandingsgødning pr. kvadratmeter om året række, og til frugttræer, roser og rhododendron kan du vælge overgrænsen og give 100 g i begge doser.

Vær opmærksom på, at træernes rødder skal have adgang til næringsstofferne på de anførte tidspunkter. Hvis du fortrækker at bruge naturgødning, skal du lægge ventetiden på nedbrydelse til ovenstående tider.

Forresten:

Vinterhaveplanter og indendørs planter er nu også i deres vækstfase – så glem ikke at gødske dem regelmæssigt frem til oktober. Brug plantenæring til grønne planter, hvis du har grønne planter, og plantenæring til blomstrende planter, hvis du har blomstrende planter – sidstnævnte indeholder mere fosfor med henblik på at fremme blomstringen.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.