Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Forberede haven til ferien

Sommer, sol og ferie. Men hvem passer din have, mens du her væk? Vi fortæller dig, hvordan du kan pleje din grønne pragt – også når du ikke er hjemme. Det er i sidste ende ikke muligt at forudsige vejret. Og det er umuligt at sikre sig, at regnen falder i de ønskede mængder, mens du er på ferie. Heldigvis findes der en løsning for det.

Nu til dags kan man få meget omfangsrige vandingssystemer til inden- og udendørs brug, som tager sig af græsplæner, hække, blomsterbede og også af dine potteplanter. Systemerne er computerstyrede og nemme at betjene. De sparer desuden på vandet, fordi det dråbe for dråbe ledes lige derhen, hvor der er mest brug for det. Mængden af brugt vand kan falde med op til 70 procent. Med et til ferien forprogrammeret vandingssystem kombineret med regn- og fugtighedssensorer skulle dine planter kunne overleve dit fravær. Til alle, som foretrækker enklere løsninger, findes der fugtmåtter eller selvvandende potter, som forsyner potteplanter med fugt.

Sørg desuden for at potteplanter ikke udsættes for direkte sol. Stil dem i skyggen og sørg for at hænge blomsterampler lavere og at minimere sollyset. Lug ukrudt så godt det er muligt, da det »stjæler« vand fra dine planter.

Og sidst men ikke mindst – vær ikke bange for at bede andre om hjælp. Spørg en venlig nabo, om han vil holde øje med tingene fra tid til anden, så det hele går gnidningsløst. Så kan du læne dig tilbage og nyde lidt ro og afslapning. Du har jo da ferie!

Her er vores hurtige tjekliste til en afslappet ferie:
- Tag potteplanterne ud af direkte sollys
- Lug ukrudt
- Programmer vandingscomputeren (eller sørg for alternative vandingssystemer)
- Spørg naboer om hjælp.
- Slap af!

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.