Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Et rigtigt grønt klimaanlæg

Stueplanter er ikke bare en fryd for øjet – de fremmer også sundheden. En grøn indendørs jungle er det mest rendyrkede biofilter, der fås, og den har en virkelig positiv virkning på vores velbefindende.

Bliv glad med grønne energigivere

Nu er det naturligvis ikke sådan, at hverken indiske violer eller almindelige primula ligefrem springer i øjnene som storslåede samtalepartnere. Videnskaben er imidlertid enig om én ting: Hvis du har stueplanter derhjemme, og du taler med dem fra tid til anden, har det en positiv indvirkning på din sundhed. Dine grønne gæster renser den omgivende luft og afhjælper stress – som studier udført af det amerikanske rumfartsagentur NASA har bevist. Det kan næppe undre, at så mange store virksomheder på stilfuld vis gør deres arbejdspladser grønnere. Eksperimenter har vist, at personer, der arbejder i kontorer med masser af planter og grønt, kan koncentrere sig væsentligt bedre om arbejdet end deres kolleger, der arbejder i mere golde kontorer.

Disse planter kan bare ikke lide dårlig luft!

Vi tilbringer i gennemsnit 22 timer indendørs i lukkede rum. Derfor er frisk og sund luft særligt gavnlig. Et bredt udvalg af stueplanter kan sikre et naturligt og sundt klima for et relativt beskedent budget. For det første forøger de luftfugtigheden på grund af fordampningen fra bladene – en virkning, der gør sig særligt bemærket under hedebølger. Visse af dem er derudover i stand til at reducere mængderne af skadelige stoffer fra maling, klæbemidler eller krydsfinér. Væddeløbere, birkefigner og dværgparaplyer er ivrige nedbrydere af formaldehyd. Vedbend, drageblodstræer, svigermors skarpe tunge og guldranke filtrerer benzen fra luften, mens hørpalmer fjerner ammoniak, og fredsliljer omdanner acetone til et ugiftigt stof. Gerberaer, krysantemummer, azaleaer og julestjerner bidrager med velkomne farvesammensurier med deres rigelige blomster og har derudover også en biofiltereffekt. Hvis du vil sikre en tilstrækkelig luftfiltreringseffekt, skal du lave dine omgivelser om til en frodig, indendørs oase. Én eller to planter vil ikke kunne hamle på med de dampe, der afgives af computere, printere og maling.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.