Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Effektiv gødning af potteplanter

Potteplanter skal gødes med jævne mellemrum, så de får nok næringsstoffer. Hvorfor og hvordan du gøder, kan du læse her.

Stueplanter i boliger har brug for gødning for at få nok næringsstoffer, da planten efter nogen tid har opbrugt alle de vigtigste næringsstoffer i pottemulden. Hertil kan du bruge forskellige gødninger, f.eks. organisk gødning, gødningsgranulat eller flydende gødning.

Hvor meget og hvor tit der skal gødes, afhænger af planten: Hurtigt voksende planter har i reglen brug for flere næringsstoffer end langsomt voksende planter. Når planten gødes jævnligt, får den vigtige mineraler som fosfor, kvælstof, kalium og magnesium, som den optager gennem rødderne. De ekstra næringsstoffer i jorden hjælper planten med at blive mere modstandsdygtig og med at frembringe en frodig blomsterpragt. Især for planter før eller under blomstringsfasen er et højere indhold af fosfor vigtigt. Dertil behøver du ikke altid bruge en specialgødning. Ofte kan man bruge enkle midler fra husholdningen, som f.eks. et bryg af æggeskaller, brugte teblade eller kaffegrums. Kaffegrums f.eks. indeholder kalium, kvælstof og fosfor. Det er desuden miljøvenligt og så at sige gratis. Bemærk at kaffegrums bør være tørt, når det blandes i plantejorden, da vådt kaffegrums har lettere ved at mugne.

Du må dog under ingen omstændigheder overdrive gødningen, da du ellers oversalter jorden og endda kan skade planterne. For store mængder gødning resulterer i første omgang i hurtig vækst med større blade. Senere kan de dog føre til en svækkelse af planten og til produktionen af for meget sukker, hvilket lokker skadedyr eller utøj til. Generelt gælder derfor: Hellere lidt sjældnere gødning og i mindre mængder, da planterne så måske vokser lidt langsommere, men til gengæld ikke lider under for store mængder gødning.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.