Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Dyrk dine egne abrikoser i en kasse

Den lille frugt svulmer: Af en fyldig smag, masser vitaminer og en sten. Lad denne abrikossten vokse sig stor ved at dyrke dit eget abrikostræ.

De små frugter, som du kan købe i det lokale supermarked, har deres oprindelse i varme, sydlige og solrige lande som Frankrig, Spanien eller Italien. Abrikoserne kan kun nå frem til dit lokale supermarked, hvis de bliver høstet, inden de er modne. Grunden hertil er, at modne abrikoser ikke kan opbevares eller transporteres i længere tid. De fleste er imidlertid ikke klar over, at abrikoser kun udvikler deres fulde aroma og smag, når de vokser på træet helt frem til det tidspunkt, hvor de er modne. Hvorfor ikke skaffe dit eget abrikostræ, så du får velsmagende og saftige frugter, der er rige på vitaminer?

Vi anbefaler at forberede stenen, umiddelbart efter at du har spist abrikosen. Hvis stenen udsættes for luft i for lang tid, bliver den mindre tilbøjelig til at spire. Fjern først det resterende frugtkød. Dette er vigtigt for at forhindre mug. Der er tre måder at plante din abrikossten på: Stenen forbliver som den er, den forbehandles, eller stenens hårde skal fjernes.

Hvis du planter stenen, som den er, vil spireprocessen tage længere tid, fordi den nye plante selv skal trænge igennem stenens hårde skal ved egen kraft. Det er også muligt at forberede stenen ved at gøre den ru med sandpapir. På denne måde bliver frøet bedre i stand til at optage vand, spirer hurtigere og vil nemmere kunne trænge igennem den hårde skal. 

Den tredje mulighed er at knække skallen og plante det mandelformede frø direkte i jorden.
Hvis du har tænkt dig at plante stenen og ikke bare frøet, er det en god idé at lægge stenen i køleskabet i en uge: På den måde kommer spireprocessen til at gå hurtigere.

Jorden, du planter i, skal være sandet og ugødet. Dette forhindrer desuden mug. Når du har plantet stenen eller frøet, er det vigtigt at holde jorden fugtig. Med abrikossten skal du være lidt mere tålmodig. Der kan gå op til et år, før de første grønne spidser kommer til syne. Når de omsider er synlige, skal du flytte plantekassen til et lyst sted. Husk at vande den lille plante og beskytte den mod direkte sollys.

Hvis du bor et varmt sted, kan du plante det unge abrikostræ i din have. Sørg for at vælge et sted, hvor træet er beskyttet imod regn og vind.

Om foråret blomstrer abrikostræet sædvanligvis med hvide og rosafarvede blomster. Træets bark får langsomt en rød-brun farve. Om alt går vel, vil abrikostræet bære frugt for første gang efter fire eller fem år. Typisk for abrikoser er den lodrette søm, der deler frugten i to dele. Med tilstrækkelig sol får abrikosen røde kinder.

© volff – Fotolia.com

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.