Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Det er tid til forårsløg!

Vintergækker, krokusser og hyacinter er de første blomster, der viser deres flerfarvede herligheder om foråret. Nu er det tid til at sætte disse dyrebare skatte i jorden.

Skønheden ved strålende tulipaner, pragtfulde pinseliljer eller dekorative anemoner er indbegrebet af forår. Fra midten af september er det tid til at sætte de blomstrende juveler i jorden. Dette er utrolig vigtigt for at sikre, at de gror optimalt, da løg, der plantes for sent er mere følsomme over for frost og ikke blomstrer så længe.

Spillet mellem farver og former

Løgblomster giver intensive farveindtryk og omdanner balkoner eller terrasser til sprudlende forårsdrømme. Pinseliljer i den elegante cremefarve eller de hvide og gule nuancer eller kombinationen af dybe blå hyacinter med klare lyserøde tulipaner - fantasien sætter ingen grænser, når det kommer til udformningen af haven. Hvis du, når du planter løg og rodknolde, tager planternes højde, når de er fuldt udvoksede, med i overvejelserne, kan du f.eks. placere høje tulipaner, vibeæg og pinseliljer bagerst og placere russisk skilla og anemoner forrest, og "male" et nyt og stilrent havelandskab hvert år.

Forårsløg har brug for tre ting ...

For det første: Den korrekte placering er afgørende, hvis forårets budbringere skal blomstre og gro. De fleste kan godt lide frisk, fugtig jord om foråret, men om sommeren - i hvileperioden - skal de have tør og gennemtrængelig jord.

For det andet: Løgene bør sættes i jorden ved en dybde, der er to eller tre gange deres egen højde. Med GARDENA-løgplanter er den nemt at stikke et hul, som er stort og dybt nok til løget. Du sætter derefter løget i med spidsen opad, dækker det til med jord fra løgplanteren og presser det ind.

For det tredje: Enhver, der ønsker at skabe et "forårsfyrværkeri" i potter og bøtter, kan bruge GARDENA combisystem planteske med den såkaldte "lasagnemetode" til at plante store løg i bunden og små løg i toppen.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.