Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Beskæring af stauder og græs

Ved beskæringen af græs og stauder kommer det an på det rette tidspunkt. Vi fortæller dig, hvornår det er bedst at beskære de forskellige græssorter.

For græs gælder generelt: Sommergrønt græs kan du selv vælge, om du vil beskære om efteråret eller foråret. Stedsegrønt græs derimod, som f.eks. stor frytle (luzula silvatica), renses om foråret, hvor man samtidig fjerner døde blade.

Beskæring om efteråret anbefales på barskere steder med mere blæst og på steder, hvor der forventes masser af sne. Efterårsbeskæring anbefales dog især for det højeste af alle elefantgræs, Miscanthus x giganteus, da dets blade falder af stilkene, når tiden er inde, og kan forurene bedet og plantens omgivelser. Beskæring om efteråret anbefales ikke for pampasgræs (Cortaderia selloana) (især ikke for det rosa blomstrende) og andre former for græs, der er sarte overfor frost. Disse har bedre af at blive bundet sammen om efteråret. Omgiv dem med kvas eller en stråmåtte som beskyttelse mod frosten og beskær dem først inden de skyder om foråret.

I mildere regioner med mindre sne er beskæringen om foråret mere interessant, fordi rimfrosten om efteråret og let sne om vinteren gør græsset i bedet mere charmerende at se på – især, hvor det iscenesættes med lyseffekter.

Stauder beskæres på lignende vis. Forårsstauder som hjerteblomst (Dicentra) beskæres, så snart bladene er blevet gule – stauden begrænser sig selv i god tid før sommerperioden. Når sommerstauder som ridderspore (Delphinium) er færdige med at blomstre, fjernes de afblomstrede blomsterstande tidligt. Især ridderspore blomstrer så igen i september. Stedsegrønne stauder, som f.eks. hasselurt (Asarum), skæres ikke tilbage, men rengøres om nødvendigt, f.eks. Bergenia og julerose (Helleborus). Det samme gælder for havebregner: De sommergrønne beskæres om efteråret og de stedsegrønne rengøres om foråret.

Tip: I naturhaver kan man godt lade frøstande fra stauder stå vinteren igennem, så insekter kan overvintre i dem og i staudernes hule stilke. Især om foråret leder havens fugle gerne efter bytte i disse stauderester.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.