Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Årsager til pletter i græsplænen

Aflæs pletterne i din græsplæne

Græsplæneejere kender godt problemet – græsplænens smukke, ubrudte, grønne flade bliver pludselig brudt af knapt så kønne pletter. Det kan der være forskellige årsager til.

Gødning/kemikalier
Hvis der er pletter på græsplænen, behøver det ikke nødvendigvis være svampeangreb. Det kan også skyldes gødning, der er anvendt forkert, eller andre kemiske stoffer.

Ujævnt fordelt gødning kan øge forekomsten af pletter på græsplænen. Det viser sig som forskellige grønne nuancer. Middagssolen kan være en anden faktor, der resulterer i gule pletter. Hvis gødningen ikke bliver udvasket godt nok i jorden, kommer græsplænen til at se afbrændt ud.
Måske har du spildt noget kunstgødning, da du fyldte det i en spreder, og har ikke fået fjernet det godt nok. Det kan også være et område, hvor der dukker brune pletter op – fordi græsset dør af en overdosis kunstgødning. Kemikalier som f.eks. motorolie eller benzin kan give samme effekt. Bare en enkelt dråbe er nok til at skade den følsomme jord. Derfor skal du altid sørge for at stå på et fast sted, hvor der ikke kan trænge noget ned i jorden, og forsøge at undgå at spilde noget. Kemikalier skader ikke kun din græsplæne, de er også skadelige for miljøet som helhed.

Hvis et af punkterne ovenfor er årsagen til pletterne i din græsplæne, kan du nemt udbedre skaderne ved at genså græs. 

Svampeangreb
Svampe kan forårsage pletter i forskellig farve, bl.a. gul, brun eller hvid. De har specielt en tendens til at sprede sig, når græsplænen lider under frost, varme, stress eller langvarigt vådt vejr. Uden en nøjagtig analyse kan du tit ikke gøre andet end at undre dig over, hvilken slags svampeangreb, du mon prøver at bekæmpe. Men der er et par generelle regler:
- Grå/hvide pletter: sneskimmel (microdochium nivale), meldug (blumeria graminis)
- Gule pletter: Dollar spot (sclerotinia homoeocarpa), goldfodsyge (ophiobolus graminis)
- Brune pletter: rødtråd (laetisaria fuciformis) 

Udtørring
Hvis din græsplæne får for lidt vand i de tørre sommermåneder, kan der opstå visne pletter eller store visne områder. Hvis det er tilfældet, har din græsplæne behov for eftersåning sæsonen efter, fordi græsset ikke kan gendannes.

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.