Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores websted. Ved fortsat at browse på dette websted accepterer du vores brug af cookies. Få mere at vide ved at læse Cookies

Altaner og terrasser om vinteren

Haveelskere, der ikke vil undvære arbejdet udendørs om vinteren, kan give deres altan eller terrasse en overhaling. Der er nogle ting, som du kan foretage dig udendørs, selv om den kolde årstid er begyndt: Visnede blomster kan udskiftes med stedsegrønne som f.eks. fyr, laurbær-kirsebær, buksbom og vild rosmarin. Det anbefales at plante med indbyrdes afstande, så der er plads imellem de stedsegrønne til blomstrende planter som f.eks. nyserod, vinterjasmin og vårlyng. Sådanne planter kan således give plads til forårsplanter som f.eks. primulaer, vintergækker og krokus, når vinteren er forbi. Vinteren er også det ideelle tidspunkt at kigge lidt nærmere på din have: Hvor trækker sneen sig hurtigst tilbage? Hvor er der mindre eller mere frost? Ved at stille disse spørgsmål bliver du bedre i stand til at planlægge plantearbejdet i den efterfølgende havesæson og vælge mildere placeringer i haven til mere sarte planter.

Du skal tage højde for et par ting for at sikre, at din altan eller terrasse bliver ved med at give et godt indtryk om vinteren:

• Kummer og plantepotter skal regelmæssigt undersøges for skadedyr/ukrudt. Én gang om ugen anbefales.

• Hvis det sner kraftigt, skal du sørge for at fjerne sneophobninger fra planterne, så deres tynde grene ikke knækker.

• Vinteren er også det bedste tidspunkt til udskiftning af espalierer. Hvis klatrende planter ikke længere har blomster eller løv, er det nemt og enkelt at opgradere espalierer.

• Rødderne på nyplantede planter vil ofte have tendens til at komme op af jorden i frostvejr. Hvis det skulle ske, skal de forsigtigt trykkes ned igen.

• Beskyt kummer og plantepotter imod stærk vind. Du kan forhindre, at vindpust vælter planterne, ved enten at sætte dem i et hjørne med læ for vinden på en altan eller en terrasse, eller ved helt enkelt at stille mindre potter sammen med større og tungere potter, så de beskyttes bedre.

Vanding forsømmes desværre ofte på kolde dage. Det er imidlertid vigtigt, at planterne også om vinteren har adgang til tilstrækkelige mængder vand. Så glem ikke at vande dem selv i årets kolde måneder! Husk, at planter skal vandes på dage uden frost. En gang om ugen er tilstrækkeligt. Det bedste tidspunkt er sent på eftermiddagen, når jorden er tøet. Da temperaturen på jorden og vandet skal være nogenlunde ens, anbefaler vi ikke at bruge varmt vand. En ideel temperatur er imellem 8° C og 15° C. Overskydende vand skal under alle omstændigheder have mulighed for at dræne af. Vinterbeskyttelsesmateriale som f.eks. dug, jute og halm må aldrig forblive for vådt, da det kan ødelægge den isolerende virkning, så materialet ikke længere kan kompensere for større udsving i temperaturen.

En flot dekoreret terrasse eller altan er tilfredsstillende for haveentusiaster på alle årstider, og man kan også hurtigt og nemt skabe et flot design om vinteren ved hjælp af et par øvede indgreb her og der. Enhver form for dekoration skal imidlertid være vindfast og kunne tåle regn, sne og is. Altan- og terrasseborde er ideelle til dekorationer af enhver art. Du kan f.eks. bruge gran- eller andre stedsegrønne grene i kombination med dekorative lys, bånd eller figurer. Snitblomster kan også medtages om vinteren. Hvis du stiller dit bord foran et vindue, kan du glæde dig over det, hver gang du kigger ud. Lys i dekorationer ser rigtigt godt ud om aftenen og kan skabe en perfekt atmosfære på en vinteraften...

Få inspirerende havetips! Tilmeld dig det månedlige digitale nyhedsbrev fra GARDENA.